Oplevelse Litterære tekster Den store bjørn

Resumé: "Den store bjørn" handler om det særlige forhold grønlænderne har til bjørnen og til naturen og dens kraft i det hele taget. Oplæsning af Peter Ørting

Original udgave

Den store bjørn En kvinde, som havde tabt sit ufødte barn, var løbet bort fra sin familie. På sin vej kom hun til et hus. I husgangen lå der huder af bjørne. Hun gik ind i huset. Det viste sig at være bjørne i menneskeskikkelse, men hun blev dog hos dem. En stor bjørn i huset trak i sit skind, gik ud, blev borte og kom aldrig hjem med fangst. Men en dag fik kvinden, der var løbet bort, lyst til at se sin familie og ville hjem. Bjørnen gav bjørnen sig til at tale med hende: "Tal ikke om os, når du kommer tilbage til menneskene," sagde den. Den var bange for, at dens to unger skulle blive dræbt. Så gik kvinden hjem. Men hun kunne ikke tie stille. En dag hviskede hun til sin mand: "Jeg har set bjørn!" Mange slæder kørte ud for at slå bjørnen ihjel. Da bjørnen så dem komme mod sit hus, bed den sine unger ihjel. Den ville ikke have, at de skulle blive fanget af menneskene. Så gik den ud for at lede efter kvinden. Hun havde bedraget den. Da den fandt hende, brød den ind i huset og bed hende ihjel. Da den kom ud igen, blev den overfaldet af hundene. Bjørnen forsvarede sig. Med ét blev alle hundene lysende. De steg op i himlen som stjerner. Det er dem vi kalder Qulugtussat: Det betyder 'dem, som ligner en flok gøende hunde om en bjørn.' Siden tager menneskene sig i agt for bjørnene. For de hører, hvad menneskene siger.