Oplevelse Litterære tekster Grønlandske leveregler...

Resumé: Levereglerne er indsamlet af Knud Rasmussen, og er udgivet i bogen "500 leveregler, gamle ord og varsler fra Vestgrønland" af Det grønlandske Selskab i 1979. De følgende 35 leveregler er uddrag af denne bog. I det grønlandske fangersamfund havde levereglerne og ordsprogene stor betydning. De vedrørte ting omkring dagligdagslivet, og alle, små som store, skulle overholde dem. Reglerne skulle hjælpe mod sygdom og ulykke, og de angav retningslinjer i små og store forhold. Deres vigtigste opgave var at sikre en god fangst ved at fortælle hvordan man udviser tilpas respekt for fangstdyrene. Hele samfundets eksistens afhang af en god fangst.

Grønlandske leveregler, gamle ord og varsler - ordnet efter landsdele Fra Frederikshåb 1. Enhver fanger skal dræbe et vist forudbestemt antal sæler, inden han dør. Hænder det nu, at en mand er alt for heldig i sin fangst, siger man derfor, at hans fangstdyr "løber ud", og at han snart skal dø. 2. Man siger om den, der er tung efter døden, at han havde noget at lette sin samvittighed for. Han skulle have bekendt forskellige synder på dødslejet. Han ville da være blevet lykkeligere efter døden og lettere. 3. Efterlades et sovende barn alene, skal man ved siden af det enten lægge en opslået salmebog eller en anden hellig bog. Dette skal man gøre, for at barnet ikke skal blive forbyttet. 4. Hvis man indlægger en stump af den hellige skrift i sin kajak, vil al trolddom miste sin magt over kajakken. 5. En mand der færdes i øde egne og forveksler en oprejst sten med et menneske eller tror at se et ansigt i algerne på et fjeldstykke, skal straks gå hen til stedet, spytte på det og kaste noget af sit snot derpå. Dette skal han gøre for ikke at blive skræmmet af større ting. 6. Har man et barn, som man er meget glad for, og det er opkaldt efter en afdød, må man altid drage omsorg for, at barnets kamikker vendes, når det får andre kamikker på. Trolddom vil da ikke have nogen magt over barnet. 7. Så snart man på en fangstrejse når frem til de jagtmarker, man søgte, skal man, når man går i land, bøje sig mod jorden, kysse den og sige: "Vi kommer til dig, fordi du er rig." 8. Den, som er uheldig i sit fiskeri, vil altid have bedre held på sælfangsten. 9. Mens børnene er små, bør man bruge hareskind i deres kamikker som indlægssål. Dette vil gøre dem hurtige. 10. Bygger man en dæmning op for elve, vil der falde voldsomme regnskyl, der forsøger på at få vandet i fjorden til at stige, så at dæmningen kan blive skyllet bort. 11. Såfremt en svanger kvinde har vanskeligheder med at føde, skal man rive skridtet i hendes skindbukser i stykker. Man må ikke give hende remmesælkød at spise eller slå hendes hår ud. For at lette fødslen kan man også lade en mængde smådrenge gå ind til hende en efter en og siden nogle småpiger også en efter en. Fostret vil da, hvis det er en dreng, få lyst til at komme ud til drengene, og hvis det er en pige, ud til pigerne. 12. Folk med et vanskeligt sind har skarpe våben, godmodige mennesker har sløve våben. 13. Hvis man har haft en uhyggelig, overnaturlig oplevelse, skal man straks fortælle det til andre, ellers vil det overnaturlige vokse i omfang og uhygge. 14. Børnenes tøj skal i den alder, hvor de vokser stærkt, syes med mågesener. Børnene vil da blive ligesom mågerne: Intet vil undgå deres opmærksomhed. 15. De, som er dovne til selv at hente vand, finder som regel en tom vandtønde når de selv er tørstige. 16. Den, der spiser tangplanter, må ikke sige tak for måltidet, thi tang er kun noget, der spises under misfangsttider. 17. Hvis værtsfolk begynder at rense og feje gulv, før gæsterne endnu er gået, jager man sine venner bort. 18. Der findes troldbåde - umiarissat - der er bemandede med sæler i menneskeskikkelse, som kommer for at hævne sig på menneskene. Ser man derfor en konebåd, hvis besætning ingen kender, nærme sig, skal man, når de er lige ved at lægge til ved land, svinge en harpun ned imod dem. Er det så virkelig en troldbåd, vil hele besætningen blive til sæler og forsvinde. Man kan også nøjes med at fyre et skud af imod dem; men kuglen skal da erstattes med et stykke af den hellige skrift. Disse troldbåde kommer kun om aftenen og er meget farlige, hvis besætningen først kommer i land. 19. Hvis en kajakfanger bliver så længe borte, at hans slægtninge begynder at ængstes, kan de skaffe sig vished om, hvorledes han har det, ved at tage nogle af hans pelsklæder og forsøge på at stikke ild i dem. Fænger ilden, vil han komme hjem igen. Svides de derimod uden at brænde, er han omkommen. Fra Lichtenau 20. Skal man slippe en vind, mens man spiser bjørnekød, må man sige: "Den lyd kom ligesom fra isen". Dette siger man, fordi bjørnen kommer ude fra isen, og da vil bjørnens sjæl ikke føle sig stødt. 21. Et barn, som er sygeligt, bør ikke have tøj at skifte med. Det skal slide sit tøj helt op, før det fornyes. 22. Man bør ikke lade fangstredskaber til en kajak være for meget inden døre, thi de vil da optage menneskenes urenhed, og manden vil ikke kunne fange med dem. 23. Når en, der i længere tid har haft svært ved at fange, får en sæl, må man sørge for, at der ikke kommer til at dryppe urin ned i sælens blod eller i kødets suppe, thi ellers vil ånderne blive fornærmet, og man vil ikke oftere komme til at nedlægge nogen sæl. 24. En tupilak eller en ulykkessæl. Man laver en ulykkessæl ved at samle ben af alle slags dyr, lægge dem ved en elv og dække dem til med mos. Siden tryller man over det, og så snart ulykkessælen begynder at blive levende, skal man lade den sutte på sine kønsdele, for at de kan vokse og blive stor. Når en sådan ulykkessæl skal bindes sammen, må kun tommelfingeren og lillefingeren bruges, thi hvis man kommer til at berøre den med nogle af sine andre fingre, vil den miste sin kraft. Så snart den vokser og bliver stor, skal den sættes ud i en elv. Ulykkessælen kalder den, som har skabt den, for sin moder, og så snart den er levende, spørger den: "Hvad er det, jeg skal gøre?" Og den, som har lavet den, nævner så navnet på sin fjende, idet han siger: "Du skal gøre dig megen umage med at ombringe ham. Først når han har sat sin harpun i dig, må du se hen på ham uden at røre dig, for da vil han kæntre af skræk og kæntre". 25. Finder man en kajakmand kæntret og med blodige øjenkroge, skal man lade en åndemaner undersøge, om han virkelig er blevet ombragt med en tupilak. Er det tilfældet, bliver det siden åndemanerens sag at jage denne tupilak, indtil den er dræbt. 26. En åndemaner skal ligge på lur efter en ulykkessæl lige ved siden af husindgangshullet. Når siden ulykkessælen trækker vejret gennem troldtrommen, skal åndemanerens hjælpeånder komme ind og dræbe ulykkessælen ved at stikke den oppefra og ned. 27. Alle ulykkesdyr er spækløse og meget magre. Ulykkesdyr kan optræde i forskellige, frygtindgydende skikkelser. Ofte har de ansigt som et menneske, krop som en hund, men uden hår, og ører som et par kajakvanter. De kan også have skikkelse som en sæl eller en kvinde. 28. Den, som ønsker at være åndemaner, og som møder ånder, eller som træffer andre overnaturlige ting, må ikke omtale dette. Gør han det, vil han aldrig mere se noget overnaturligt. Fra Julianehåb 29. Spiser drenge det øverste af sælens brystben, vil de blive vældige sælfangere, men de vil ikke få noget langt liv. Fra Upernavik 30. Bygger man sig et nyt hus, overhælder man straks gulvet med saltvand, for at sælerne skal føle sig fristet til at lade sig fange og føre ind i dette hus. Fra Frederiksdal 31. En fanger, som nedlægger en sæl med foster, skal, når sælen flænses, give fostret vand at drikke. Dette skal han gøre, for at sælens sjæl skal få lyst til at lade sig fange af fangere i det hus hvor der gives den vand. Sælen lider af tørst. 32. Har man trækninger i øjet, betyder det, at man snart skal opleve en overraskelse. 33. Trækker det i ens mundvige, varsler det om en sæl, der snart skal fanges. Man skal da oversmøre fangerens mad med noget, vedkommende holder af. Varslet vil da gå hurtigere i opfyldelse. 34. Når den første kajak til en ung mand bygges, må man sørge for, at træstativet ikke er alt for tæt sat sammen. Skindene må heller ikke være syede med alt for små sting. Gør man således, vil der være plads for fangstdyrenes sjæle at komme ind. 35. Hvis en mand spiser videre af kød, en anden har spist af, eller drikker vand, som en anden har drukket af, skal den, som først spiste eller drak deraf, sige:"Jeg har mange kræfter. Forsøg nu, om du kan tage kræfterne fra mig!". Hvis man ikke siger dette, kan det hænde, at den der spiser sidst, også "spiser den andens kræfter".