|
|
|
Oplevelse |
|
|
||
| Resumé: "Qâterfârssuk" handler om hævn, og om at det er retfærdigt at hævne sig. | Original udgave |
| Qâterfârssuk Fortalt af Silas, Claushavn For længe siden var der en boplads, hvor der boede mange mennesker. En af dem hed Qâterfârssuk. En forårsdag stod han nede ved strandkanten og lavede sig en kajak. Da fik en af hans venner øje på en stor hanbjørn. Den blev skudt, og skindet blev flået af. En gammel mand gik nu ud og tog bjørnens skind på. Så sneg han sig hen til Qâterfârssuk. Qâterfârssuk hører pusten bag sig og vender sig om. Da han ser den store bjørn, bliver han bange og flygter. Men så hører han latter bag sig. Da han vender sig, ser han at det er den gamle mand. Sådan opdager han at han er blevet gjort til grin. Qâterfârssuk glemte ikke denne spas. Han gav sig til at uddanne sig til åndemaner. Da var han sikker på at ingen ville kunne gøre ham til grin igen. Nu ville han hævne sig. En dag gik han ud hvor der var åbent vand. Han så sig godt omkring. Der var ikke noget menneske i nærheden. Så gav han sig til at trylle en havfugl ind til sig. Den kom helt ind til ham, og så fangede han den. Han flåede skindet af den. Ved hjælp af en tryllesang, krøb han ind i havfuglens skind. Da han havde prøvet det, krøb han ud igen. Så gik han hjem. Han fortalte ikke noget om det til nogen. Da det blev efterår, gik han igen ud til vandet. Han fik øje på en hvalros. Straks begyndte han at synge en tryllevise for at lokke den hen til sig. Han dræbte den og flåede den. Alle hans bopladsfæller var ude på kajakfangst. Qâterfârssuk krøb nu i hvalroshammen og svømmede ud til alle kajakkeme. Han dukkede op lige foran den gamle mand, som han ville hævne sig på. Den gamle harpunerede ham. Men Qâterfârrsuk var så stor en åndemaner at det ikke gjorde ondt. Han dukkede under vandet. Da han kom op igen, satte han forlappen på den gamles kajak. Han brølede ham i hovedet, og den gamle blev meget bange. Så forsvandt Qâterfârssuk igen. Han havde den gamles harpun og fangeline med sig. Han nåede hjem før kajakkerne. Han krøb ud af hvalroshammen. De andre kom hjem og fortalte om deres fangst. Den gamle fortalte om at han havde mistet sine fangstredskaber. Hele tiden talte han om hvordan hvalrossen næsten havde dræbt ham. Om aftenen var mændene samlet i huset. Den gamle gav sig igen til at fortælle om hvalrossen. Da gik Qâterfârssuk stille ud og hentede den harpunen og linen. Han kastede det på gulvet og sagde: "Hvem tilhører mon denne fangeline og fangeblære?« Ingen svarede. Men så greb den gamle mand dem. "Nu har jeg aldrig set mage, det er jo mine! Hvordan kommer de her?", råbte han. Da lo Qâterfârssuk og sagde: "I sommer engang skræmte du mig i bjørneham. I dag gjorde jeg gengæld ved at iføre mig en hvalrosham." Den gamle lod hovedet falde af skam! Fortalt af Silas, Claushavn  |
|
