| Aron fra Kangeq |
|

Kagssakssuk hedder en forældreløs
dreng i et af de grønlandske sagn.
Her ser vi bopladsens børn overfalde Kagssakssuk - han ligger på jorden - børnene overdænger
den stakkels dreng med sne. Ja, en af drengene tisser på ham!
Kagssakssuks plejemor står lidt i baggrunden og ser på overfaldet. Er hun ligeglad eller magtesløs
og bange?
|
|

Her er heksemester Kulange i gang med
at bruge et tryllemiddel.
En heksemester er det modsatte af en åndemager. Åndemageren står for det gode og er respekteret
af bygdens folk. Heksemesteren er i ledtog med det onde.
Kulange er ved udøve trolddom ved hjælp af svigerdatterens afføring! Han sprøjter indholdet
af en urinblære ud den brune klump afføring. Urinblæren har han fra et lig.
Hvem mon det er, han vil forhekse?
|
|

Her illustrerer Aron ikke et sagn. Måske
fortæller billedet en god historie fra hans egen tid?!
En gruppe mennesker henne på stranden, er ved at flænse et dyr de har skudt.
I forgrunder står der en grønlænder med høj hat - han har et problem!
"Mens de andre flænsede skulle Erdluaraleq til et afsides sted. Mens han sad på hug faldt endetarmen
ud som han ikke kunne få ind igen. Han måtte til sidst skære den over med en kniv.
|
|

Til dette billede findes der to forskellige
tekster.
1. "To kajakmænd lægger til land. Den ene kryber med bar ende ud af kajakken og kravler op imod
huset."
2. "Issiguak og Quloroq under nordenstorm. En forkert sø ramte Quloroq og ved uvilkårlig bevægelse
satte han sig mod bølgen og sprængte derved sin bukserem over. Den sprængte rem ramte hans testikler
og slog dem i stykker. Ved hjemkomsten kunne han ikke bære sin kajak op."
|
|

Manden holder en slange som frugtbarhedssymbol
i højre arm. Konen står med bar ryg inde på land. Hun kan måske ikke blive gravid og føde
børn. Det ser ud til, at manden er ved at kaste en slangen. Hvordan skulle det kunne helbrede hendes manglende
frugtbarhed?
|
|

Denne figur er en "gammel kælling
der gør abekunster."
Hun hedder Naligateq og det betyder skrævsvære - den der er god til at sprede benene. Figuren er ofte
brugt som model af moderne grønlandske kunstnere.
Naligateq har enten en ulk, som her på tegningen, eller et hundehoved mellem benene.
Når åndemageren mødte hende på sin vej, skulle han passe på ikke at grine af hende,
når hun dansede og teede sig. Hvis han lo, ville Naligateq sprætte ham op og spise hans lunger. Hun
bliver derfor også kaldet lungeædersken.
|
|

To fremmede kravler ind gennem husgangen.
Husets børn står i kogestedet i husgangen og gnaver på et menneskehoved.
Hvor er de voksne/forældrene?
|
|

En mand har skabt en tupilak.
Til mandens skræk og rædsel suger tupilakken sig til live på hans køn. Tårerne springer
ud af hans øjne.
Et meget dramatisk og fortællende billede - men hvad er fortællingen?
|
|

Familielivet går sin gang, medens
købmanden og hans medhjælper handler med Iterigssoq. Har du set Iterigssogs bærepose? Rundt
i fælleshuset er flere aktiviteter i gang, bl.a. reparation af tøj medens kødet vendes i fedtstensgryden.
Hvad er det købmanden er ved at sælge?
|
|

Det her er måske et ironisk billede.
Jordhytten med det daglige liv på briksen og det opstyltede bord med dug, glas, fade, tallerkner, kniv og
gaffel og med græstørvene strittende ned fra taget.
"Efter at Parpaq og hans yngre Broder havde tilforhandlet sig alle Slags Handelsvarer for den Spæk,
udpyntede de hele Huset med Tøier og indbød Købmanden til at spise til aften hos sig (paa
udenlandsk Maner)."
|
|

Bygdens øvrighedsperson - åndemageren
- får skæld ud af præsten Hans Egede. Både åndemageren og konen græder, resten
af husets beboere virker også berørte.
Hvad er det der oplyser rummet og giver det et varmt og blødt lys?
|
  |