Sex og Salix
Piletræet har tilpasset sig de barske levevilkår i Grønland ved et særpræget kønsliv,
der favoriserer hunnerne og ofrer hannerne. Af Henning Thing
De grønlandske "skove" når sjældent over knæhøjde, så hvis man
vil studere landets mest udbredte løvtræ, arktisk pil, Salix arctica, foregår det bedst i fladt
liggende stilling. Især pilens interessante kønsstrategi har tiltrukket mange studier, der søger
at afdække dens spændende økologiske aspekter.

Den lille forskel
Der er som bekendt en lille forskel - også for arktisk pil. På botanisk siger man, at arktisk pil er
tvebo, dvs. der findes enten hunlige eller hanlige formeringsorganer på en pileplante. Hunpilen producerer
lige mange hunlige og hanlige frø, som er forudsætningen for, at nye piletræer kan spire frem.
Hanpilen skal derimod blot levere pollen til hvem som helst af fruerne, som måtte være modtagelig.
Efter pollenproduktionen er hanplanten egentlig ikke nødvendig for artens videreførsel - og én
hanblomst har i øvrigt rigeligt med pollen til bestøvning af talrige hunblomster.

En strategi til overlevelse
Da moskusokser, rensdyr, sneharer, lemminger og blisgæs nu engang vil have deres sult stillet og ikke umiddelbart
skelner mellem han- og hunplanter eller frivilligt hænger sig i bagateller om planters overlevelse, har arktisk
pil udviklet en strategi, som hjælper de forslugne vegetarer på vej til en bedre forståelse.
Fru Pil bruger ressourcer på at fremstille bitre og fordøjelseshæmmende stoffer, der placeres
i blomsterstande, unge skud og blade, så de ikke smager godt og undgås af planteæderne. Dette
kemiske forsvar gør, at hunpilen kan beholde de fleste af sine blade#igennem sommeren og dermed fastholde
det høje niveau af fotosyntese og energiproduktion, som er nødvendigt for at udvikle hunblomsternes
frøanlæg til modenhed og spredning. Omvendt har hanpilen udviklet blomsterstande, unge skud og blade,
som er velsmagende i forhold til hunplantens, så det først og fremmest bliver hr. Pil, der udsættes
for planteædernes "overgreb". Ud fra devisen "kvinder og børn først" bliver
hanplanterne ofret til vegetarerne for at sikre de bedste udviklings- og overlevelsesvilkår for artens vigtige
moderplanter, hvor næste generation af små salixer dannes.

Liv eller død
Hvis en insektlarve spiser arktisk pil, vil fordøjelseshæmmende stoffer i blade fra hunpil betyde
væsentligt langsommere vækst af larven (end hvis den spiste hanpilblade, som ikke indeholder stofferne)
og dermed ringere chance for at blive stor nok til at kunne forpuppe sig inden vinteren. Her gælder det liv
eller død. En larve kan dø, når frosten sætter ind, medens en puppe tåler frost
og dermed sikrer insektet overlevelse til næste sommer. Derfor foretrækker larver hanpilen og bidrager
dermed samtidig til arktisk pils overlevelse.
 |