|
|
|
Oplevelse |
|
|
||
| En tikkende bombe under Grønlands
bjørn Isbjørnene i Østgrønland og ved Svalbard er de mest forurenede med organiske miljøgifte i Arktis. Forskerne frygter, at det på længere sigt kan true bjørnenes forplantningsevne og immunforsvar. En ny undersøgelse skal skabe klarhed over, hvor alvorligt problemet er. Af Poul-Erik Philbert Biologer er under mærkning af isbjørne på Svalbard de senere år stødt på bjørne med ydre tegn på hermafroditisme(tvekønnethed). Der er ganske vist kun tale om syv tilfælde siden 1990, og der kan være flere forklaringer på deformiteter i de ydre kønsorganer. Men forskere frygter alligevel, at det kan være forureningen med svært nedbrydelige, organiske miljøgifte i det arktiske område, som er synderen.  Den mest forurenede bjørn Biologerne Erik Born, Grønlands Naturinstitut, og Rune Dietz, Danmarks Miljøundersøgelsers Afdeling for Arktisk Miljø forsker i de grønlandske isbjørne og følger opmærksomt de norske kollegers arbejde på Svalbard: - De nyeste undersøgelser viser nemlig, at isbjørnene i Østgrønland og på Svalbard ikke alene har et bredt udvalg af giftstoffer fra den industrialiserede verden i kroppen, men også er de mest forurenede bjørne i det arktiske område. Samtidig har de mere miljøgift i kroppen end andre arktiske dyr. Derfor er fundet af hermafroditter på Svalbard et faresignal, vi også må tage alvorligt i Grønland, siger Erik Born. Mistanken retter sig mod de organiske miljøgifte, som blandt fagfolk går under navnet POP'er (Persistent Organic Pollutants - eller langsomt nedbrydelige, forurenende stoffer). Fortidens synder med kemikalier og sprøjtegifte i den industrialiserede verden nedarves nu i Arktis, som har fået giftene med vinde og havstrømme. Her ophobes de især i dyrenes fedtlag og føres fra dyr til dyr i fødekæden - og fra mor til unge. Og da de er langsomt nedbrydelige, fortsætter forureningen i årtier, efter at stoffet er bragt i kredsløb i naturen. En trussel mod forplantningen Isbjørnene i Østgrønland og på Svalbard har ikke blot verdensrekord i indhold af PCB, men har også store doser af andre miljøgifte. Det er ikke bevist, at PCB'en i de grønlandske bjørne er en trussel mod deres sundhed. Men forskerne ved fra dyreforsøg og fra undersøgelser af andre forurenede dyr, at de organiske miljøgifte kan forstyrre dyrenes forplantningsevne og immunforsvar. Nogle af de undersøgte bjørne har haft et PCB-niveau i nærheden af det, man har fundet i ringsæler fra Østersøen. Her var PCB under mistanke for at være en vigtig årsag til den faldende sælbestand og til, at størstedelen af sælerne havde misdannelser i kønsorganerne. - Problemet med de organiske miljøgifte er, at de hos pattedyrene kan gå ind og efterligne eller blokere kønshormonerne. Det kan forstyrre forplantningen og bl.a. føre til hermafroditisme. Og for isbjørnene kan det på længere sigt betyde, at de får færre unger, siger Erik Born. Isbjørnen er særligt sårbar, fordi den er øverst i fødekæden og næsten udelukkende lever#af sæler. Og i sælen er det energirige, men stærkt forurenede spæk især en lækkerbidsken for bjørne. Så hver gang isbjørnen sætter tænderne i en ringsæl, får den samtidigt en ordentlig injektion af de fedtopløselige, organiske giftstoffer, som sælen har ophobet i sit tykke, kuldeisolerende spæklag. Senere giver hunbjørnen giftene videre til sine unger, som starter livet med at drikke den livgivende og fede modermælk tilsat et bredt spektrum af forurenende stoffer. Bjørneunger er specielt udsatte, fordi de fødes meget tidligt. De vejer kun 600-800 g ved fødslen, og når de tumler ud af hiet om foråret 10-11 kg tungere, har de udelukkende levet af mælk. De fortsætter med at die det næste års tid. Mælken har et meget højt fedtindhold Et stort materiale Rune Dietz og Erik Born planlægger et nyt isbjørneprojekt, som Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Naturinstitut i fællesskab vil starte i Østgrønland i samarbejde med de østgrønlandske isbjørnejægere. Isbjørnen får, fordi den er placeret øverst i fødekæden, særligt mange miljøgifte i sin føde. Det gør det interessant at undersøge netop den, hvis man vil vide mere om forureningens konsekvenser. Undersøgelsen er også relevant, fordi befolkningen i Østgrønland i modsætning til f.eks. på Svalbard stadig lever af at fange isbjørne. Udviklingen i isbjørnebestanden har derfor betydning for fangsten og samfundet på længere sigt. Men paradoksalt nok mangler der viden om POP-forureningen blandt isbjørne, siger Rune Dietz: - Fra Østgrønland har vi indtil videre kun undersøgt et mindre materiale fra 1990, så vi ved intet om tidsmæssige forandringer eller om de toksiske effekter på de enkelte dyr. De alarmerende oplysninger om POP-forureningen har sat skub i undersøgelser i Norge, men de har endnu ikke givet noget klart svar på, om de organiske miljøgifte skader isbjørnenes sundhed og forplantningsevne. Dietz siger, at en undersøgelse af isbjørnene i Østgrønland har den fordel, at man har adgang til et stort materiale af skudte isbjørne, og derfor har mulighed for at undersøge dyrenes indre organer. - Der bliver skudt 75-100 bjørne i Østgrønland om året, så vi har den enestående situation, at vi kan få fat på prøver, som er uden for rækkevidde i de øvrige områder, f.eks. Svalbard, hvor jagt ikke er tilladt, siger Rune Dietz. En nærmere undersøgelse af de skudte bjørne kan afsløre sygdomme og forureningsbestemte forandringer i de indre organer. Det kan for eksempel være hermafroditisme eller andre forandringer i de indre kønsorganer. |
  |