Dansk - Indsigt Grønlands litteratur

Grønlandsk litteratur Påvirkningen udefra... Den politiske litteratur... Grønlandsk litteratur De ældste kilder - mytisk tilværelsesforståelse Den vigtigste del af den grønlandske litteratur består af de gamle, mundtligt overleverede fortællinger. Disse gamle sagn er den mest oprindelige grønlandske litteratur, og de er af stor betydning for forståelsen af den grønlandske kultur. De fortæller om livet i den gamle fangerkultur. Således er de vigtige kilder til eskimoernes selvopfattelse og verdensbillede. Det er både beretninger om fortidens barske liv og forklaringer på hvordan tingene er blevet som de er. Myternes almengyldighed forbinder fortid og nutid. Mange af sagnene fortæller om menneskenes nære forhold til naturen. Den gamle fangerkultur stod i et stort afhængighedsforhold til naturen og dyrene. Myterne maner til respekt og gensidighed. Hævnmotivet er også et yndet emne for sagnene, for drab og hævn var en væsentlig del af eskimoernes hverdag. Myterne bevæger sig på grænsen mellem fantasi og virkelighed. Det er tit barske fortællinger med klare udsagn om hvordan mennesket skal leve i og med sine omgivelser. Påvirkningen udefra - mission og kolonisering Da præsten Hans Egede i 1721 kom til Grønland for at kolonisere og missionere, begyndte påvirkningen udefra. Det tog dog lang tid inden man fik lært grønlænderne at læse og skrive. Fra midten af 1800-tallet begyndte nogle grønlændere at skrive salmer, som de havde set det hos de danske missionærer. Den politiske litteratur - sammenstødet mellem Grønland og Danmark Meget af det 20. århundredes grønlandske litteratur handler om forholdet mellem Danmark og Grønland. Det gælder både poesi og prosa. Der er blandede holdninger til koloniseringen. Nogle er positivt stemt, andre kritiserer den og lægger Danmark for had. Romangenren tager form fra begyndelsen af århundredet. Den er meget inspireret af dansk litteratur. Poesien er en meget yndet genre, og den har haft stor betydning gennem årene. Den nyere grønlandske litteratur er typisk enten beskrivelser der er henlagt til den gamle fangerkultur, eller politisk digtning der debatterer situationen i Grønland. Skildringerne af fortiden kan ses som et udtryk for en søgen tilbage mod gamle værdier. Enkelte af dem har meget tydeligt det budskab at fortælle om hvordan forfædrene kunne klare sig selv - uden danskernes indblanden. Grønlænderne har deres eget forlag, Atuakkiorfik, i Nuuk. Oprettelsen af dette forlag er et klart udsagn om at de ønsker at fremme deres egen kultur.