|
|
|
Dansk
- Indsigt |
|
|
||
| Det grønlandske sprog Grønlandsk tilhører den eskimoiske sprogstamme, en sprogstamme som også findes i arktisk Amerika og i det nordøstlige Sibirien. Kendetegnende for denne sprogstamme er at ordene bygges op af led, og ofte af mange led efter hinanden. Et ord kan således tilføjes tilhæng og endelser der er selvstændige orddele, men som giver ordet udvidet betydning. Et enkelt ord kan på den måde komme til at udgøre noget der på dansk ville være en hel sætning. Fx betyder ordet aqagassunni 'man kan lugte at du har fødselsdag i morgen' fordi det er sat sammen af aqaguppoq som betyder 'har fødselsdag i morgen' og sunnit der betyder 'duft af'. Et andet eksempel er qiteqqukkumaataarpoq der betyder 'det varede længe før han holdt pause' og er sat sammen af qiteqquppoq, 'holde pause' og amaataarpoq, 'er længe om'. Det grønlandske sprog har på sin vis et begrænset ordvalg, men idet ordene kan sættes sammen i så mange og lange forbindelser, bliver det alligevel et bøjeligt sprog. En særlig lyd der kendetegner det grønlandske sprog er det gutturale q der udtales langt tilbage i struben, fx i qiiatuvoq der betyder 'at være kuldskær', Som følge af den danske tilstedeværelse i Grønland, rummer sproget mange danske låneord. Disse ord har dog fået en grønlandsk form, særligt med en ændring i ordets slutning. Fx wienerbrødi og ordbogi. Grønlandsk har trods låneordene bevaret sit særpræg, og det tales af hele den indfødte befolkning. |
 |
  |