Havlit
Havlitten hører til andefuglene.
Den er en lille and med et kort karakteristisk højt næb. Hannen kendes på sine langtrukne halefjer,
der nærmest ligner en lille antenne. Både han og hun har en vinterdragt og en sommerdragt. Især
hannens yngledragt (sommerdragt) er imponerende med sin røde stribe hen over næbbet og det hvide parti
omkring øjet på et ellers helt sortfarvet hoved.
Havlitten er forholdsvis stedfast,
men i de nordligste egen, hvor der om vinteren ikke er åbent vand, trækker den sydover. Den ankommer
sidst i april til sine ynglepladser i det nordlige, hvor de mellem 5 og 11 æg lægges. 5 uger efter
at æggene er klækket er ungerne flyvefærdige. Ynglepladserne forlades igen i september-november
alt efter vejrforholdene.
Føden er insekter og krebsdyr i ferskvandssøer og muslinger, snegle og krebsdyr ved kysten. Føden
fanges på lavt vand ved at dykke.
 |
Edderfugl
Edderfuglen er en ret kraftigt bygget
andefugl, som er knyttet til havet. Hannerne kendes let på deres flotte sort-hvide fjerdragt, men hunnen
er ensfarvet brun. Den er en udpræget dykand og søger føde på lavt vand. Føden
består fortrinsvis af muslinger og snegle.
Den ankommer til ynglepladserne i nord omkring
april-maj. Hunnen forer sin rede med dun. Disse reder er meget eftertragtede, idet de fine dun kan bruges til fyld
i dyner og puder. Der lægges mellem 2 og 8 æg og efter 25-28 dage klækkes ungerne. Efter ca.
2 ½ måned er ungerne flyvefærdige. Ynglepladserne forlades i september-november måned. |
|
|
Edderfuglene er selskabelige og det er
ikke ualmindeligt, at de træffes i store flokke på flere hundrede op til tusinde fugle.
Der skydes hvert år mere end 150.000 edderfugle, og det gør edderfuglen til en af de økonomisk
vigtigste fugle på Grønland.
|
|
Kongeedderfugl
Kongeedderfuglen er nært beslægtet med edderfuglen, men den er mere plump bygget og ikke nær
så elegant som edderfuglen. Til gengæld er hannen utrolig flot. Hannens sort-hvide fjerdragt ligner
fætterens, men med sit orangerøde næb, en meget stor orangefarvet pukkel ved næbroden
og det blå hoved er det ikke svært at forstå, hvorfor den har fået sit navn, kongeedderfugl.
Hunnen ligner edderfuglehunnen meget, og det kan være svært at kende forskel på de to, dog er
kongeedderfuglen lidt mindre (1.5-2 kg) end den større edderfugl ( -2.5 kg).
Kongeedderfuglen ankommer i maj måned
til ynglepladserne og ruger modsat edderfuglen alene, men reden ligner edderfuglens. De 3-8 æg klækkes
efter 22-23 dage, og ungerne er klar til at følge forældrene ved afrejsen allerede i august-september
måned.
|
Fjeldrype
Fjeldrypen er Grønlands eneste
hønsefugl. Den er på størrelse med en lille høne, og i sin hvide vinterdragt kan den
være svær at få øje på. Om sommeren skifter den til en mørkebrun dragt med
hvide partier på vinger og underside. Hannen får desuden en rød top. Det er værd at lægge
mærke til, at fjerdragten på benene fortsætter helt ud mellem tæerne.
Fjeldrypen yngler først i juni og lægger 5-12 æg, som er udruget efter 21-24 dage. Bestandens
størrelse kan svinge kraftigt, men omtrent hvert tiende år oplever man et rypeår ed en ekstremt
stor bestand. Fjeldrypen spiser fortrinsvis plantedele som bær af revling, mosebølle og pileurt. Om
vinteren er føden fortrinsvis skud og kviste af polarpil. Fuglen er fortrinsvis stedfast, men især
fra de nordligste egne trækker fjeldrypen længere mod syd i perioden november til februar.
|
  |
