Den Digitale Slæderejse

Indsigt
Almindelige dyr i Nordgrønland
Flere fugle

Snegås
Snegåsen findes i to varianter, en helt hvid og en blågrå med hvidt hoved. Gåsen træffes mest på græsbevoksede og sumpede sletter men kan også iagttages ved kysten. Det er en trækfugl, som overvintrer langs USA's vestkyst. Gæssene ankommer i starten af juni måned, og midt i måneden lægges æggene, 2-6 stk. Når ungerne er 1-2 dage gamle, fører forældrene dem ud i vandet, hvor de passes af begge forældre. De er flyvefærdige efter 6 uger.
Føden består fortrinsvis af blade og rodstokke af græsser, bær af revlingskud og knopper af polarpil.

Havørn
Havørnen er Grønlands største rovfugl. Den har et fantastisk vingefang og opnår en længde på op til en meter. Den træffes mest nær kysten, hvor den fanger sin føde som fjeldørred og uvak ( en torskefisk). Fugle som edderfugle, rype og måger indgår også i føden. Også pattedyr som polarræv og snehare spises, desuden går havørnen ikke af vejen for ådsler.
Reden anbringes på en klippehylde, utilgængelig for andre end ørnen selv. Den lægger 1-3 æg i marts måned, og ungerne er udruget på 36 - 40 dage. Havørnen er kun truffet enkelte gange mod nord i Disko Bugt.

Almindelig Kjove
Kjoven er en mågelignende søfugl. Den lever det meste af sin tid ude over havet, hvor den spiser fisk, som den ofte tvinger andre fugle til at kaste op ved at jagte dem. Den fanger dog også selv fisk. I yngletiden går kjoven på rov i fuglekolonierne, og her tager den fugleunger samt æg og er i det hele taget noget af en røver. I sommerperioden kan den også finde på at tage lemminger.
Kjoven er let at kende i yngledragt, idet dens midterste halefjer da er forlængede.

Søkonge
Søkongen er en ganske lille alkefugl. Den er sort og hvid med et lille spidst næb. Den optræder som regel i kæmpemæssige flokke, der næsten ligner en hel myggesværm på afstand. I Thuledistriktet yngler den i næsten ufattelige mængder, man anslår, at der er op mod 30 millioner par. Om vinteren trækker den mod syd, hvor den kan overvintre så langt væk som ved de norske kyster.
Føden udgøres af pelagisk levende krebsdyr (krebsdyr, som lever i de frie vandmasser).

Tejst
Tejsten er en forholdsvis lille søfugl. Den ligner Lomvien en del. Dens fjerdragt er sort med et hvidt vingespejl, og dens ben er røde. Den færdes helst alene eller i meget små flokke. Tejsten er for en del af bestanden standfugl, og det gælder også de Nordgrønlandske fugle. Tejsten yngler for det meste i småkolonier. De 1-3 æg lægges i sidste halvdel af juni, og både hannen og hunnen deltager i de næste 21-24 dage i udrugningen. Efter ca. 35 dage er de flyvefærdige og må nu klare sig selv.
Føden består mest af småfisk, snegle og krebsdyr, som hentes mellem tangplanterne på det lavere vand.

Snegås Snegåsen findes i to varianter, en helt hvid og en blågrå med hvidt hoved. Gåsen træffes mest på græsbevoksede og sumpede sletter men kan også iagttages ved kysten. Det er en trækfugl, som overvintrer langs USA's vestkyst. Gæssene ankommer i starten af juni måned, og midt i måneden lægges æggene, 2-6 stk. Når ungerne er 1-2 dage gamle, fører forældrene dem ud i vandet, hvor de passes af begge forældre. De er flyvefærdige efter 6 uger. Føden består fortrinsvis af blade og rodstokke af græsser, bær af revlingskud og knopper af polarpil.
Havørn Havørnen er Grønlands største rovfugl. Den har et fantastisk vingefang og opnår en længde på op til en meter. Den træffes mest nær kysten, hvor den fanger sin føde som fjeldørred og uvak ( en torskefisk). Fugle som edderfugle, rype og måger indgår også i føden. Også pattedyr som polarræv og snehare spises, desuden går havørnen ikke af vejen for ådsler. Reden anbringes på en klippehylde, utilgængelig for andre end ørnen selv. Den lægger 1-3 æg i marts måned, og ungerne er udruget på 36 - 40 dage. Havørnen er kun truffet enkelte gange mod nord i Disko Bugt.
Almindelig Kjove Kjoven er en mågelignende søfugl. Den lever det meste af sin tid ude over havet, hvor den spiser fisk, som den ofte tvinger andre fugle til at kaste op ved at jagte dem. Den fanger dog også selv fisk. I yngletiden går kjoven på rov i fuglekolonierne, og her tager den fugleunger samt æg og er i det hele taget noget af en røver. I sommerperioden kan den også finde på at tage lemminger. Kjoven er let at kende i yngledragt, idet dens midterste halefjer da er forlængede.
Søkonge Søkongen er en ganske lille alkefugl. Den er sort og hvid med et lille spidst næb. Den optræder som regel i kæmpemæssige flokke, der næsten ligner en hel myggesværm på afstand. I Thuledistriktet yngler den i næsten ufattelige mængder, man anslår, at der er op mod 30 millioner par. Om vinteren trækker den mod syd, hvor den kan overvintre så langt væk som ved de norske kyster. Føden udgøres af pelagisk levende krebsdyr (krebsdyr, som lever i de frie vandmasser).
Tejst Tejsten er en forholdsvis lille søfugl. Den ligner Lomvien en del. Dens fjerdragt er sort med et hvidt vingespejl, og dens ben er røde. Den færdes helst alene eller i meget små flokke. Tejsten er for en del af bestanden standfugl, og det gælder også de Nordgrønlandske fugle. Tejsten yngler for det meste i småkolonier. De 1-3 æg lægges i sidste halvdel af juni, og både hannen og hunnen deltager i de næste 21-24 dage i udrugningen. Efter ca. 35 dage er de flyvefærdige og må nu klare sig selv. Føden består mest af småfisk, snegle og krebsdyr, som hentes mellem tangplanterne på det lavere vand.