Arktisk snehare
Sneharen er op til 55 cm lang og kan
veje op mod 4 kg. Den er vidt udbredt i Grønland og mangler kun i det sydøstlige Grønland.
Den lever af græsser, forskellige urter samt skud og knopper af pil, birk og mosebølle. Den kan også
gnave barken af trævæksterne, og her kan især i de sydlige egne
anrette stor skade på
de unge træer. Haren kan skaffe sig føde selv ved et iset snedække, idet den med sine forpoter
kan hamre hul på snedækket. Haren udnytter sin føde optimalt, det sker ved, at den spiser sine
egne eskrementboller. På grund af kulden får sneharen kun et kuld unger i det nordlige Grønland.
Kuldet er på 5-8 unger og fødes i juni-juli måned. Sneharen har to forskellige pelstyper. En
vinterdragt hvor pelsen er helt hvid, dog er det yderste af ørerne sorte. En sommerpels hvor haren bliver
grålig på ryg, hoved og ører.
Harens fjender i det nordlige Grønland er sneuglen og polarulven. |
|
|
Halsbåndlemming
Halsbåndlemmingen er Grønlands
mindste gnaver. Dens navn kommer af farvetegningen på sommerdragten, rødbrun på siderne med
mørkere hoved og ryg, samt to lysere partier, der ligner et halsbånd, på hver sin side af halsen.
Den er lidt større end en husmus og har en kort stumpet hale. Ørerne ligger skjult i pelsen, der
om vinteren bliver lysere, idet der vokser lyse hår ud mellem hårene på den korte sommerdragt.
I gode somre får lemmingen flere kuld unger. Den lever i jordhuler om sommeren, medens den bygger en rede
under sneen om vinteren. Herfra graver den gange under sneen rundt til planterne. Ved at lave gange under sneen
opnår lemmingen beskyttelse mod den arktiske kulde. Den ville ikke kunne overleve ret længe, hvis den
bevægede sig op over sneen. Føden består bl.a. af rypelyngs knopper og blade samt pilens rakler
, knopper og blade. Herudover spises græsser og kæruld.
Lemmingens værste fjender er sneuglen,
polarræven samt hermelinen.
|
