|
Hvidhval
Hvidhvalen kaldes også for Belugaen (kommer af russisk og betyder hvidlig).
Hvidhvalen tilhører gruppen af tandhvaler. Den kendes på sin hvide farve og på, at den mangler
en rygfinne. Hannernes gennemsnitslængde er ca. 5 m, og de vejer omkring 1800 kg. Hunnerne er lidt mindre
og vejer omkring 1600 kg. Hunnerne bliver kønsmodne efter ca. 5 år og føder en unge ca. hvert
andet år. Ungen er ved fødslen ca. 1,5 m og bliver hos moderen i næsten 2 år, hvor den
dier hos moderen. Mælken er meget næringsrig, og allerede efter et år er ungen vokset til en
længde på 2.4 m. Ved fødslen er ungen lysegrå, men gradvist skifter den farve og efter
4-5 år er den ligeså hvid som sin moder. Hannerne opnår deres kønsmodenhed i en alder
af 7 år. Man mener, at hvidhvalen kan blive 25-30 år gammel, men denne alder opnår kun meget
få hvaler.
Hvidhvalen færdes i flokke. Flokkenes
størrelser varierer meget, fra ganske få individer og op til et par tusinde, når forårets
og efterårets store vandringer er i gang.
Hvidhvalen spiser fortrinsvis fisk som polartorsk, fjordtorsk, rødfisk, havkat og hellefisk, men også
krabber, rejer, orme og blæksprutter spises. Hvidhvalen finder normalt sin føde på dybder ned
til 40 m, men den kan undtagelsesvis gå dybere. Dens mest frygtede fjende er spækhuggeren, som oftest
angriber syge, gamle og unge individer. Som andre hvaler kommunikerer hvidhvalen ved hjælp af lyde, som kan
høres over betydelige afstande. Lyden bruges også til at orientere sig med. Ved at udsende lyde kan
hvalen finde ud af, hvor der er skær eller måske en fiskestime.
Grønlænderne kalder råt
spæk og kød fra hvaler for mattak, og det betragtes som en udsøgt delikatesse. Af rygsenerene
fremstiller grønlænderne en meget stærk og uelastisk senetråd, og skindet kan blive til
et meget fint og blødt læderstykke, når det garves.
|
Narhval
Narhvalen er knyttet specielt til det højarktiske område. Den findes primært langs den vestlige
del af kysten, men træffes dog også jævnligt på den østlige side af Grønland.
Narhvalen er i nær famille med hvidhvalen. Den er dog ikke hvid, men er mørk spættet over ryggen
og kun hvid under bugen. Både hannen og hunnen har to fortænder. Men hos hannen bryder den venstre
fortand ud gennem overlæben og bliver til en flot venstre-snoet stødtand. Når man i gamle dage
fik fat på en sådan narhvaletand, troede man, at den stammede fra en enhjørning. Hannerne bruger
tanden til at fægte med, men ellers ved man ikke ret meget om, hvad hvalen ellers bruger tanden til. Den
største tand man kender er 2,73 m lang med en vægt på over 5,5 kg. Hannen er 4-4,5 m lang og
hunnen lidt mindre 3,5-4 m.
|
