Indsigt Almindelige dyr i Nordgrønland Kødædere

Isbjørn  På trods af dens størrelse og enorme styrke er isbjørnen et hurtigt og adræt dyr. Den færdes med lethed hen over kraftig skrueis og opad stejle skråninger, og den er en fremragende svømmer. Isbjørne er nysgerrige og vil ofte undersøge enhver mærkelig lugt, lyd eller genstand. De har en skarp lugtesans, som kan afsløre alt, hvad der kan spises på mange kilometers afstand. Synet menes at være som et menneskes. Man må derfor ikke undervurdere en bjørns evne til at finde frem til skødesløst opbevaret proviant.
Isbjørne er kødædende dyr. Deres føde består hovedsagelig af ringsæler. Ethvert dyr inklusive mennesker - er imidlertid et potentielt bytte for en bjørn. Bjørne sætter ligeledes pris på mange af de ting, mennesker bringer med sig ud i den grønlandske natur: Gummi, plastik, reb, sejldug, motorolie, proviant og affald. Isbjørnens færden påvirkes af isforholdene på havet. Bjørnene er især aktive fra begyndelsen af marts til midt i oktober, og man møder dem i kystegne og områder med drivis.  Fra oktober til marts går stort set alle bjørne i hi i huler i sneen. Hannen kan sommetider forkorte perioden, hvori den er i dvale, mens hunnen er i hi hele perioden fra oktober til marts.
Polarræv  Den grønlandske ræv findes i to farver: Hvidræven har en helt hvid vinterpels og en grå/hvid sommerpels. Blåræven har en mørkegrå pels året rundt. Ræven findes i stort antal overalt i Grønland, dog i mindre grad langs sydøstkysten.  Polarræven er et lille dyr. Den voksne ræv vejer kun 4 - 4,5 kg. Til sammenligning vejer en snehare op til 5 kg. I maj får ræven sine unger i en tør, sandet hule, og kuldet kan bestå af op til 6-7 stykker. Lemminger udgør op til 90 procent af polarrævens føde, men den tager om sommeren også gerne fugleunger og æg samt harekillinger, fjeldørred, insekter og bær. Om vinteren tager ræven også ådsler af fx snehare og moskusokser.
Polarulv Polarulven findes næsten udelukkende i Grønlands Nationalpark og ved Scoresbysund. Ulvene er få, og de er spredt over et enormt område. De lever alene, parvis eller i små flokke. Kun ynglende ulve med afkom i en hule holder sig fast til et afgrænset område - alle andre er yderst mobile og afsøger enorme områder for at finde føde. Polarulven befinder sig på toppen af fødekæden og jager fugle, æg, lemminger, sneharer og større pattedyr som moskusoksen. Ulven har fremragende syns-, høre- og lugtesans.
Hermelin Hermelinen kaldes også for væsel eller lækat. Den er 20-30 cm med en hale på op til 10 cm. Sommerdragten er rødbrun henover ryggen med lys bug og sort haledusk. Om vinteren bliver pelsen helt hvid med undtagelse af haledusken, der stadig er sort. Den holder mest til mellem stenene tæt på lemmingernes opholdssteder. Lemmingen er hermelinens hovedføde. Derfor ser man heller ikke så mange hermeliner i lemmingfattige år, hvorimod der fødes flere hermeliner, når der er lemmingeår. Hermelinen bor om vinteren primært i lemmingereder, som den udbedrer og forer en smule.  Om vinteren jager hermelinen lemmingerne i deres gange under sneen. Også hermelinen ville fryse ihjel, hvis den blev udsat for vinterens arktiske kulde på -50 grader. Hermelinen spiser også gerne fugleæg og unger samt harekillinger.