Moskusokse
Moskusokser er planteædende
drøvtyggere, som forekommer naturligt i Nordøstgrønland så langt mod syd som til Scoresby
Sund. Der er en stor udsat bestand i området omkring Sdr. Strømfjord i Vestgrønland. Derudover
er der udsatte bestande i bl.a. Thule området.
Moskusoksen lever i flok, og den kan fejlagtigt opfattes som et føjeligt og langsommeligt dyr. Imidlertid
er den fabelagtig godt tilpasset livet i polaregnene. Et lavt aktivitetsniveau sparer på kostbar energi,
og er der behov for det, kan den bevæge sig yderst adræt og hurtigt. Moskusoksen har fremragende syns-,
høre- og lugtesans. |
|
|
Moskuskalve kommer til verden i maj, brunsttiden
er august-september. Begge køn har horn. Den voksne tyr kendes fra koen ved at være større
og kraftigere bygget, og den har markant tykkere horn.
Moskusokser har en meget tyk og beskyttende pels, særlig i vintermånederne. På grund af det tykke
pelslag risikerer dyret nemt at overophede, hvis det tvinges i løb (for eksempel hvis det bliver jagtet
af mennesker), og moskusoksen kan således dø af hedeslag.
|
|
Ren
Vildrenen eller Caribouen, som
den også kaldes, er et af Grønlands store pattedyr.
Både hannen og hunnen bærer det flotte gevir, men det er primært hannerne, der bruger det ved
deres kampe om førerpositionen. Vinterdragten er noget lysere end sommerdragtens brune farver, med lys bug
og bringe.
Renens foretrukne føde er sommerens urter, græsser samt unge blade af pil og birk. Lav spises kun,
når den er fugtig. Renen kælver en gang om året i juni måned.
|
  |
