|
Fra is til vand
Inde på isen er der
frostvejr hele året. Der dannes derfor hele tiden ny is. Om vinteren er næsten alle kystområderne
også dækket af sne og is.
Isen bevæger sig gennem dalene ud mod kysten som gletschere. Når en gletscher kommer ud til vandet,
løftes iskanten op og brækker af på et eller andet tidspunkt. Med en voldsom buldrende lyd brækker
isen og ruller rundt i vandet, til det finder en ligevægt. Det er derfor farligt at opholde sig i nærheden
af kælvende gletschere.
Isbjergene føres
bort af strøm og vind. Om vinteren fryser
de fast i havisen og ligger som flotte isbjerge i de ellers flade
isområder.
I kystområderne smelter sneen og store dele af isen om sommeren. Smeltevandet løber som talrige vandløb
ud til kysten, eller vandet samler sig i lavninger som søer og moser.
På grund af klipperne eller permafrosten kan vandet ikke synke ned i undergrunden.
Nogle steder findes der saltsøer, fordi vandet har udvasket salte fra klipperne.
I dette århundrede er klimaet blevet varmere, så nogle steder er gletscherne smeltet ca. 2 km tilbage
- andre steder endnu mere.
Siden istiden er der smeltet meget store ismasser, så kystområderne ofte er blevet isfri om sommeren.
Efterhånden som isens tryk
er blevet mindre, har landet hævet sig. Man kan finde gamle strandvolde
220 m over havet i NØ-Grønland.
Se også:
Gletschere
Isbjerge
Havisen
Permafrost
 |
