Indsigt Grønlands geografi Fra sne til is

Fra sne til is Den sne, der falder på indlandsisen, ophobes i årenes løb. Det er fordi, der ikke sker nogen afsmeltning på grund af de lave temperaturer. Dette område kaldes ophobningszonen. Kun i udkanten af indlandsisen smelter der en del om sommeren. Dette områder kaldes smeltningszonen. Smeltevandet løber enten gennem sprækker længere ned i isen og fryser til is der, eller det samler sig i de talrige smeltevandsfloder, der løber ud i havet. Tusindvis af søer dannes i lavningerne, der enten kan bestå af klipper eller af jord, der er frosset hele året (permafrost).

Sne indeholder en hel del luft og fylder derfor meget. Man har regnet ud, at et års snelag inde midt på isen kan være fx 25 cm tykt. I løbet af 200.000 - 300.000 år er næsten al luften presset ud, og de 25 cm sne er blevet til is, der kun fylder en brøkdel af en millimeter. Sammen med isen ligger også aske fra vulkaner, pollenkorn og støv, der er blæst ind over indlandsisen. Der kan også være små meteorsten, som alle andre steder i verden vil forsvinde mellem jordpartiklerne. De enkelte års snelag kan spores i tusindvis af år, og det er forklaringen på, at man kan undersøge klimaforholdene gennem lange perioder. Når sneen mister en stor del af sit luftindhold, bliver den til gletscheris, der efterhånden dækkes af nye sne- og islag. Alligevel bliver indlandsisen ikke tykkere og tykkere. Det er fordi, isen i bunden bevæger sig ud mod kanterne. Se også Temperaturen og nedbøren Permafrost Isen fortæller klimahistorie Isen er altid i bevægelse