Indsigt
Grønlands geografi
Gletschere


Gletschere
De dele af isen, der bevæger sig ned mod havet eller lave områder, kaldes gletschere.

En gletscher kaldes bræ på norsk og jökull på islandsk.

Når gletschere bevæger sig ned over bjergskråninger, vil de ofte sprække på overfladen. Sprækkerne går på tværs. Disse gletscherspalter udgør en af de største farer, når man vil forsøge på at komme op på indlandsisen. De kan være delvis skjult af ny sne og kan være meget dybe.

Gletschere glider ned, hvor der er varmt nok til, at de smelter. Mange andre når helt ud til havet.


Havet vil løfte den forreste del af gletschertungen, fordi isen er lettere end vand. Derved brækkes der store stykker af isen. Man siger, at gletscheren kælver. Det er farligt at være i nærheden af en kælvende gletscher. De afbrækkede stykker danner isbjerge, der flyder væk med strøm og vind.



Gletscherne medbringer en masse jord og klippestykker, som enten er frosset fast fra undergrunden eller faldet ned på isen.

Dette materiale kaldes moræne. Det aflejres der, hvor isen smelter. Enten ved isranden eller i havet ud for gletscherne.
Man kan finde moræner fra istiden langt ude i havet, fordi isen nåede helt der ud på den tid. Disse moræneaflejringer udgør nu en del af fiskebankerne.


Se også
Isbjerge