|
Isen fortæller klimahistorie
For at undersøge isens
alder og sammensætning har man taget mange boreprøver af isen.
Isen fra de enkelte år indeholder små luftbobler med luft, der er blevet indesluttet i isen, da den
blev dannet. Man kan måle koncentrationen af CO2 i denne luft.
Det vigtigste er, at man kan måle indholdet af ilt-isotopen 18O, der viser, ved hvilken temperatur iskrystallerne
blev dannet.
Ud fra disse målinger kan man vise, hvordan klimaet har ændret sig gennem lange tidsrum.
Det viser sig, at klimaet ikke blot ændrer sig over lange tidsrum, men også inden for kortere perioder.
Det er derfor, det kan være svært at afgøre, om mennesket har indflydelse på de klimaændringer,
der finder sted.

Der er dog meget, der tyder på, at bl.a. den store udledning af CO2 samt forureningen med andre stoffer i
atmosfæren i hvert fald medvirker til ændringerne i klimaet.
Isen indeholder også vulkansk aske, støvkorn, saltkrystaller og pollen, som kan være ført
med vinden langt væk fra det sted, isen er dannet. Det fortæller noget om hvor langt væk fra
havet og bevoksede områder, isen er dannet.
Isen fortæller også om forurening i Europa og Nordamerika. Man kan fx både spore stoffer fra
kulfyring, atomforsøg og sprøjtning af markerne.
I
denne henseende er isen på Grønland mere spændende end isen på Antarktis,
fordi denne verdensdel ligger meget længere væk fra andre store
landområder.
Link:
http://www.geocities.com/Yosemite/Rapids/
4233/icecore.htm
Du kan læse mere om emnet
her. Teksten er på engelsk
 |