|
Den magnetiske Nordpol
Den geografiske Nordpol
ligger på 90° nordlig bredde. Det er normalt den, man taler om, når man
bruger ordet nordpol eller blot pol. Kompasset viser ikke mod denne pol,
men mod den magnetiske nordpol, og den ligger på eller ved en af de
canadiske øer. Den flytter sig år for år. Det er derfor at kompasset viser
"forkert" - især i de nordlige egne. Man kalder det misvisningen.

Rent fysisk er den magnetiske pol mod nord en magnetisk sydpol, fordi den tiltrækkes af magnetens (kompassets)
nordpol. Af praktiske grunde omtaler man det dog som den magnetiske nordpol, for ikke at gøre forvirringen
større end nødvendig. Den magnetiske sydpol ligger heller ikke nøjagtig ved den geografiske
sydpol. I et atlas kan man se beliggenheden. Ofte er der angivet et årstal ved punktet.
 |