Temperatur og saltholdighed
Koldt vand er tungere end varmt
vand.
Saltholdigt vand er tungere end ferskvand.
På grund af de store floder i Sibirien og Canada er saltholdigheden i Ishavets overfladevand ikke så
stor som i verdenshavene. Selv om vandet er koldt, synker det derfor ikke mod bunden, hvor der er saltholdigt vand,
som bl.a. er pumpet derop af Golfstrømmen.
Ved Grønlands østkyst er saltholdigheden større.
Når noget af havvandet fryser, bliver det underliggende vand mere salt, da kun noget af saltet indkapsles
i isen. Dette kolde, saltholdige vand søger mod bunden og videre mod syd gennem Grønlandshavets og
Atlanterhavets dybe dele.
Denne tilførsel af koldt vand er dog meget større fra Antarktis, men det er alligevel med til at
holde de store havstrømme i gang og udjævne den globale temperatur.
Især har det stor betydning for Danmark og Grønland, at Golfstrømmen tilfører varmt
vand til Nordatlanten og til den sydlige del af Grønland.
Man kan spore Golfstrømmen i de dybe dele af Ishavet helt til den østlige del af Sibiriens nordkyst.
Det tunge salte vand fra Atlanterhavet strømmer ved bunden, men blandes efterhånden op med det kolde,
mindre saltholdige vand.
Kampen mellem det varme vand fra syd og det kolde vand fra nord har stor betydning for klimaet og dermed for dyrelivet,
der påvirkes meget af de temperatursvingninger, der finder sted.
Se også:
Grønlands
klima
 |