|
|
|
Indsigt |
|
|
||
| 1939 - 1945 2. verdenskrig Da tyskerne fra den 9. april 1940 og helt frem til den 5. maj 1945 besatte Danmark, blev forbindelsen mellem Grønland og Danmark totalt afbrudt. Nu måtte der findes andre udveje for at forsyne Grønland med de varer, der hidtil var kommet fra Danmark. Den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, betragtede sig i situationen som øverste myndighed i forholdet til Grønland, idet han hævdede, at regeringen i København ikke længere havde selvstændig handlemulighed. Amerikanerne anerkendte Kauffmann som øverste myndighed, og det lykkedes at få forsyningstjenesten i gang igen, nu fra USA. Grønlænderne betalte for vareleverancerne dels med fisk og fangerprodukter, dels med kryolit fra Ivigtut. Kryolitten, som bruges til fremstilling af aluminium, var et betydningsfuldt produkt i en verden i krig (USA indtrådte i krigen i december 1941). Et kig på globusen afslører tydeligt, at Grønland både for krigsskibe og militære flyvemaskiner har en betydningsfuld beliggenhed. Herfra kunne tyskerne i givet fald operere i Atlanterhavet og med fly og skibe udgøre en trussel mod Canada og USA. Og så var der jo også kryolitminen samt mulighed for tyskerne at oprette vejrstationer i Grønland. På årsdagen for besættelsen, 9.4.1941, indgik amerikanerne nu en overenskomst med Danmark, dvs. med ambassadør Henrik Kauffman, der optrådte som repræsentanten for den danske regering. Efter overenskomsten fik amerikanerne ret til at anlægge militære baser, medens Danmark bevarede overhøjheden, suveræniteten, over Grønland. Og nu tog amerikanerne fat på at anlægge baser i Syd- og Mellemgrønland.  Ikke uden grund havde man frygtet, at tyskerne ville bruge Grønland under krigen. I foråret 1943 opdagede en dansk slædepatrulje en tysk vejrstation i Nordøst-Grønland. Det lykkedes ikke den danske patrulje at nedkæmpe stationen, men hidkaldte amerikanere angreb, ødelagde den og tog den tyske besætning til fange. Hidtil havde Grønland været et lukket land, men amerikanernes tilstedeværelse under krigen åbnede grønlændernes øjne for den store verden udenfor. Der kom nye og anderledes varer i butikkerne, og der kom lys over landet. Hidtil havde de grønlandske boliger været opvarmet og oplyst ved tranlamper, men med hverdagens artikler fra USA og Canada fulgte også petroleum og dermed adgang til en helt ny og bedre belysningskilde - petroleumslampen. Krigen satte sig også spor med hensyn til tanker om landets styrelse. Indtil krigens begyndelse havde det altid været sådan, at de fleste forslag til store beslutninger skulle ned om København til godkendelse - og derfor blev beslutningsgangen meget langsom. Men under krigen blev afgørelser truffet i Grønlands hovedstad, Godthåb (Nuuk). Under krigen blev der derfor ikke langt fra forslag til beslutning og handling. Styret blev næsten samlet under blot én mand, landsfoged Eske Brun i Godthåb, der blev administrationsbyen for landsråd, skole, kirke og handel. Da tyskernes besættelse af Danmark sluttede den 5. maj 1945, havde grønlænderne opdaget, at uden for Grønland var der også en verden. Endvidere havde de konstateret, at et styre i Godthåb med ret til at træffe beslutninger uden om København var mere effektivt end det, de hidtil havde været vant til. |
  |