|
|
|
Indsigt |
|
|
||
| 1800 .. Overgang til en slags blandingskultur Selv om Grønland fortsat var et lukket land, begyndte danske styre- og leveforhold at smitte af i Grønland. I 1862 indførtes en slags lokalt selvstyre, forstanderskaberne. Præsten og kolonibestyreren var de ledende, dog således at grønlandske mænd også kunne vælges ind. Forstanderskaberne skulle tilse, at ingen led nød, og de havde også retsvæsenet under sig. I 1845 blev der oprettet 2 lærerseminarier, så grønlænderne kunne blive undervist i og på grønlandsk. Det grønlandske skriftsprog blev dannet, og der opstod egen grønlandsk avis, "Atuagagdliutit", som eksisterer den dag i dag som dobbeltsproget avis. Nu kunne grønlænderne bruge deres læsefærdighed til at følge med i, hvad der skete ude i den store verden. På alle livets områder opstod en blandingskultur. Mange gamle jordhytter blev efterhånden erstattet af træhuse med glasvinduer. Tøjet blev mere og mere europæiseret og fremstillet af uld og bomuld. Vigtigste bestanddel af kosten var fortsat kød, men kiks, brød, sukker, kaffe, te og øl m.m. vandt indpas. Stadigvæk var det dog mændene, der var fangere, og kvinderne, der forestod madlavning og syning af tøj. Selvforsyning havde fortsat stor betydning, men pengene fik større og større vægt - og dermed fik grønlænderne lettere adgang til de europæiske varer.  |
  |