Indsigt Grønlands historie Opbygningen af det moderne Grønland

Fra begyndelsen af 1950'erne Opbygningen af det moderne Grønland Efter krigen var der nok af opgaver at tage fat på. Man kunne ikke bare begynde ét sted, for de mange problemer hang ofte sammen, som f.eks. sygdom og dårlige boligforhold. Derfor blev der travlhed i det nyoprettede danske grønlandsministerium. Bekæmpelse af sygdomme som tuberkulose og børnesygdomme kom i første række. Men samtidig var det nødvendigt at ændre dårlige boligforhold, idet husene ofte var små, kolde og utætte. WC og vand var der ikke, hvorfor det kneb med hygiejnen. En forudsætning, for at et samfund kan opbygges, er, at der findes arbejde, derfor måtte der også gøres en indsats for erhvervslivet. Der var mangel på fiskekuttere, mangel på fiskefabrikker. Der opstod behov for fabriksarbejdere og folk i servicejobs. Men for at det hele skulle kunne hænge sammen, måtte der også mere gang i undervisningen. Og skulle Grønland kunne fungere som ét land, måtte forbindelserne til vands, i luften, over telefon og radio udbygges. Til at løse alle disse opgaver oprettede staten Grønlands tekniske Organisation. Opgaven var stor og kompliceret, bl.a. på grund af mangel på uddannet grønlandsk arbejdskraft. Til at udføre de mange arbejder blev der derfor "importeret" et stort antal danskere, der i de korte grønlandske somre tjente mange penge. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3000 boliger, svarende til at i 1964 boede halvdelen af den grønlandske befolkning i boliger, der var blevet bygget efter 1952. Sygehusene blev udbygget kraftigt, kampen mod tuberkulosen lykkedes. Som eksempel kan nævnes, at i 1955 dukkede der 427 nye tilfælde op af tuberkulose, som var den sygdom, der krævede de fleste dødsfald, medens der i 1967 ikke var et eneste tuberkulose-dødsfald. Den bedrede sundhedstilstand gav højere levealder og større befolkningstal. I 1950 boede der 22600 grønlændere på øen, i 1980 var tallet steget til 41000 - næsten en fordobling på bare 30 år. Der blev investeret i havne, fabrikker og nye fiskekuttere, men hvad skolegang angår, var der et stort problem. Der var mangel på grønlandske lærere, hvorfor det blev nødvendigt at ansætte danske lærere, der ikke kunne børnenes sprog, grønlandsk. Det lykkedes alligevel at give undervisning, selv om der - bl.a. på grund af det voldsomt.