|
|
|
Indsigt |
|
|
||
| 986 Erik den Røde En islandsk storbonde, Erik den Røde, blev uvenner med én af sine naboer og dræbte ham. Som straf for forbrydelsen blev han dømt fredløs i 3 år. Der var nu ingen anden udvej end at udvandre fra Island - men i modsætning til andre i samme situation sejlede han mod vest. Herved nåede han i 982 frem til fjordene ved Julianehåb. Erik fandt her grundlag for at drive landbrug. Så da han efter 3 år vendte tilbage til Island, fortalte han vidt og bredt om det nye lands store muligheder. Måske også fordi Erik kaldte landet for Grønland, blev mange fristet til at søge lykken i det fremmede - borte fra det barske Nord-Island. Mindre end halvdelen af Erik den Rødes flåde på 25 skibe nåede frem i 986. Men det var nok til, at nordboere begyndte at drive landbrug med heste, køer, geder og får. For i de næste omkring 500 år eksisterede der et nordisk bondesamfund på Grønland. I årene efter 986 kom der flere til. Da der ikke var plads til alle de nye ved Juliane-fjorden, skete bosættelserne længere og længere mod nord, helt op til Godthåbsfjorden. Det anslås, at nordboernes befolkningstal nåede helt op på 4 - 5000 mennesker.  |
  |