Indsigt Grønlands historie

10000 8000 f.kr	10.000 - 8000: Istiden ophørte I gode klimamæssige perioder indvandrede eskimoiske stammer. De kom fra vest over de store canadiske øer til Thule-området. Det lod sig gøre, fordi farvandet er ret snævert her.
700 1400 f.Kr.	Ca. 1400 - 700: Sarqaqfolket Boede i området fra Upernavik til Godthåb. Det var et stenalderfolk, der fremstillede deres redskaber af de grønlandske stenarter. De levede af jagt og fiskeri. Det ved man, fordi man finder deres redskaber i stort omfang langs kysterne. Sarqaqfolket bukkede under og forsvandt. Det skyldtes nok, at klimaet ændrede sig meget. Fangstdyrene var der nu ikke længere i så stor en mængde, at folk kunne skaffe sig føde nok.
0	Omkring år 0 Dorset-folket indvandrede fra nord til de samme områder. Da vikingerne i slutningen af 900-tallet kom til Vestkysten, traf de ingen mennesker. Til gengæld fandt de hustomter, rester af fartøjer og redskaber.
900	Ca. 900: Inuit indvandrede Medens nordboere slog sig ned i den sydlige del af Grønland, indvandrede Inuit fra Canada. Fra dem stammer nutidens grønlændere. De havde med deres kajakker, konebåde og hundeslæder en højtudviklet fangerkultur, som passede fint til vilkårene i det kolde klima. De levede af både hval- og sælfangst. Efterhånden som de vandrede mod syd, kom de i kontakt med nordboerne.
982	982: Nordiske bønder indvandrede fra Island De ankom i deres vikingeskibe. Deres leder var Erik den Røde, der første gang landede i det sydlige Grønland.
986	986: Erik den Røde og andre nordiske bønder bosatte sig i Østerbygden. Den lå i det sydligste Vestgrønland. Denne indvandring blev begyndelsen til, at Grønland blev knyttet til Norge, og ca. 400 år senere til Danmark.
1000	Ca. 1000: Vinland blev opdaget Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige, rejste fra Grønland mod vest. Her ville han gerne bosætte sig, for han nåede frem til steder, hvor der voksede vin. Han kaldte det nye land for Vinland. Det lykkedes ikke nordboerne at bosætte sig i Vinland, men det, de opdagede, var da Amerika, som de nåede til ca. 500 år førend Columbus (1492).
1000	Ca. 1000: Kristendommen kom til Grønland Det islandske Alting bestemte i år 1000, at man skulle gå over til kristendommen.
1380	1380: Grønland blev et dansk land Efter at Grøndland siden 1260 havde hørt under Norge, bliver Grønland dansk.
1500	Omkring 1500: Hvor blev nordboerne af ? I 1540 lykkedes det ikke for et islandsk skib at finde nordboere. Måske var de døde, fordi nordboerne ikke kunne klare det grønlandske klima så godt som eskimoerne. Måske havde de i tidens løb blandet sig op med dem.
1500 ..	Olie til europas lamper Europæerne ønskede at få fat i hvalernes spæk. Af spækket kunne udvindes olie til den tids lamper. Også eskimoernes skind fra f.eks. sæler var de interesseret i. Herved kom en handel i gang. Sammen med den lærte eskimoerne noget om europæernes livsform og deres varer som jern, bomuldstøj, skydevåben, tobak og spiritus. Men den "lærdom" fik også den betydning, at eskimoerne på længere sigt ændrede levevis.
1600 ..	Eskimoernes eget skriftsprog Eskimoernes sprog blev gjort til et skriftsprog. Og efterhånden lærte en del at skrive og læse.
1733 1734	1733 - 1734: Den store koppe-epidemi Europæiske sygdomme nåede nu også til Grønland. I 1733 - 1734 hærgede en voldsom koppeepidemi. Man mener, at omkring halvdelen af befolkningen døde af sygdommen. Husk på, at eskimoerne ikke før havde været ramt af sådanne sygdomme. Derfor var befolkningens modstandskraft ringe.
1721 1736	1721 - 1736: Hans Egede Hans Egede ønskede at udbrede kristendommen blandt de gamle nordboere. Dem fandt han ingen af. Derfor søgte han at udbrede kristendommen blandt eskimoerne. Det gik kun langsomt, bl.a. fordi sprogproblemerne var svære at klare. I 1736 rejste han hjem som en skuffet mand. Hans arbejde i landet kom dog til at betyde så meget, at han kaldes Grønlands Apostel.
1774	1774: Den kongelige grønlandske Handel oprettes KGH fik eneret til at handle i Grønland, sådan at andre lande ikke skulle have adgang til landet. Ved således at holde andre ude ønskede den danske stat at sikre, at grønlænderne ikke fik adgang til spiritus eller blev ramt af smitsomme sygdomme. Det betød, at Grønland nu blev et lukket land, hvor grønlænderne handlede ved at bytte deres skind i KGH til nødvendige ting som træ, bomuldsstoffer og skydevåben til jagtbrug.
1835	Fra 1835 blev penge byttemiddel Fra 1835 begyndte penge så langsomt at blive et betalingsmiddel. Når grønlænderne skulle handle førhen, byttede de. Og man gemte af sit overskud til de lange, mørke vintre. Men nu kunne grønlænderne få penge for deres skind. For dem kunne de købe luksusvarer, som måske ikke var til så stor nytte om vinteren. Da klimaet i den periode samtidig blev koldere, blev der færre fangstdyr. Havde man ikke tænkt på at gemme til vinteren, men brugt pengene til f.eks. kaffe, te og kandis, opstod der nød.
1800 ..	Overgang til en slags blandingskultur I det lukkede land begyndte de nye tider alligevel langsomt at indfinde sig. Der blev uddannet grønlandske lærere. Et grønlandsk skriftsprog blev dannet, og en grønlandsk avis med nyheder fra hele verden så dagens lys. Mange jordhytter blev erstattet af træhuse. Tøj af uld og bomuld dukkede op. Sukker, te, kaffe, kiks og brød var muligt at købe, selv om det vigtigste næringsmiddel stadigvæk var kød.
1900	1900: Større indflydelse til grønlænderne Danmark ønskede gradvist at give grønlænderne større indflydelse. I det første årti blev læreruddannelsen og skolevæsenet forbedret. Der blev oprettet folkevalgte kommunal- og landsråd. Planlagte forhandlinger om flere reformer blev stoppet, da 2. verdenskrig brød ud i 1939, og da Danmark blev besat af tyskerne den 9.4.1940, ophørte al forbindelse mellem Danmark og Grønland.
1931	1931: Strid mellem Norge og Danmark Både Nordgrønland og Østgrønland var indtil slutningen af 1800-tallet ret ukendt og kun beboet af ganske få eskimoer. Allerede fra omkring 1850 havde nordmændene dog drevet jagt på sæler i de østgrønlandske farvande. De opfattede de temmelig øde egne i Østgrønland som et ingenmandsland, hvor også de havde rettigheder. I 1931 hejste norske jægere det norske flag og erklærede et stort område for norsk ejendom. Uenigheden mellem Danmark og Norge førte dog ikke til krig, fordi begge lande blev enige om at lade Den internationale Domstol i Haag afgøre sagen - og rette sig efter afgørelsen. I 1933 gav domstolen Danmark ret til hele Grønland.
1939 1945	2. verdenskrig, 1939 - 1945 Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne. Hermed var forbindelsen afbrudt, og hvordan skulle forsyningerne nu kunne nå frem til Grønland? Amerikanerne, der gerne ville holde tyskerne ude af Grønland, betragtede efter den tyske besættelse den danske ambassadør i USA som den frie repræsentant for Danmark. Med ham kunne USA lave aftaler. Amerikanerne overtog herpå forsyningstjenesten til Grønland, der betalte med fisk og kryolit (til fremstilling af aluminium). USA opbyggede flere militærbaser i landet. Hermed blev det lukkede land mere åbent, og grønlænderne fik øje for, at der fandtes en anden verden end den kendte. Styret af Grønland foregik under krigen fra Godthåb, og ikke fra det fjerne København. Resultatet heraf blev, at beslutningerne blev taget meget hurtigere end tidligere. Tanken om større grønlandsk indflydelse efter krigen voksede derfor frem.
1953	1953: Grønland blev en del af Danmark Gennem voldsomme kampe rev mange kolonier sig efter 2. verdenskrig fri. Grønlænderne ønskede derimod ikke at løsrive sig, men at blive en ligeberettiget del af Danmark. Ved en grundlovsændring i 1953 gik Grønland fra at være en dansk koloni til at blive en ligeberettiget del af det danske rige.
1950 ..	Opbygningen af det moderne Grønland Efter krigen ventede der mange opgaver. Bygning af boliger, sygdomsbekæmpelse, udbygning af erhvervslivet, herunder fiskeriet, uddannelse og mange andre vigtige ting trængte sig på. Staten gik igennem det nyoprettede Grønlands tekniske Organisation i gang med at løse problemerne. Over de næste årtier ændredes Grønland så meget, at landet følte behov for større selvstændighed.
1979	1979 Grønlandsk hjemmestyre Det grønlandske ønske om større selvstændighed blev imødekommet af Danmark. I 1979 kunne grønlænderne gå til folkeafstemning om hjemmestyreloven. Den blev vedtaget med 70%. Det kom til at betyde, at Grønland nu selv bestemmer over de fleste ting, dog ikke dem, der er fælles for Danmark og Grønland, nemlig udenrigs- og forsvarspolitik, politi, domstole og valuta.