Indsigt Grønlands historie Grønlandsk hjemmestyre

1979 Grønlandsk hjemmestyre Danmark blev i 1972 medlem af EF (nu EU). I Grønland var der et flertal imod tilslutningen, men da landet var en del af det danske rige, fulgte Grønland "automatisk" med som medlem. Det vakte vrede, fordi mange grønlændere var bange for, at medlemsskabet ville betyde, at EF-medlemslandene kunne udnytte de grønlandske fiskeririgdomme og råstoffer. Den økonomiske udvikling, der fandt sted i perioden, betød, at der kom mange danskere til Grønland, både som selvstændige og som offentligt ansatte. Men samtidig opstod der også en uddannet elite af grønlændere, der ofte havde fået deres uddannelse i Danmark. Især denne grønlandske elite mærkede forskelsbehandlingen, som voldsommest kom til udtryk i aflønningen. Personer, der var født i Grønland, fik mindre i løn end danskerne for det samme arbejde. Bl.a. af den grund og spørgsmålet om EF-tilslutningen opstod der i eliten ønsket om større selvstændighed for Grønland, et ønske der bredte sig til hele den grønlandske befolkning. Der blev derfor nedsat en kommission om hjemmestyre i Grønland. I 1978 forelå der et forslag, som blev vedtaget af Landsrådet og Folketinget. I januar 1979 blev hjemmestyreloven sendt til folkeafstemning i Grønland. Omkring 70% af stemmerne var et ja til loven, der betød, at Grønland nu selv bestemmer over langt de fleste områder, der angår landet. Fællesanliggender, derimod, afgøres gennem forhandlinger mellem Landstinget og Folketinget. Fællesanliggender er: udenrigs- og forsvarspolitik, politi, domstole, og valuta. Ved en folkafstemning i 1982 vedtog grønlænderne at melde sig ud af EF.