Indsigt Grønlands historie Inuit indvandring fra Canada

Omkring 900 Inuit indvandring fra Canada Canada var tilsyneladende overbefoket. Derfor gik der en vandring mod øst, hvorunder folk søgte muligheder for at finde tilstrækkelige forråd af dyr. Under vandringen bevægede en del sig over de store canadiske øer til Grønland - omtrent samtidig med indvandringen af de første nordboere. Jægerne og fangerne vandrede fra Nordgrønland videre mod øst og syd, således at Grønland kyster både mod øst og vest lidt efter lidt blev befolket af den "stamme", hvorfra nutidens grønlændere nedstammer. Sælen var i begyndelsen det vigtigste byttedyr. Men da eskimoerne stødte på hvalerne i store mængder, slog de sig sammen i lidt større bofællesskaber for i fællesskab med andre at sikre sig store kødforråd, der kunne give mad i lang tid. Både hvad angår bolig, klæder og redskaber formåede eskimoerne med fremragende teknik at indrette sig efter polarklimaets livsvilkår. I 1600-tallet byggede man store fælleshuse, der kunne være 10 x 20 m. Til gengæld boede der mange inden døre. Om et hus på 36 m2 fortælles det, at her overvintrede 38 mennesker. Varmen fra spæklamperne og menneskekroppene var så kraftig, at folk opholdt sig halvnøgne indendørs. Deres fangsttøj var lavet af afhårede skind, der blev smurt med spæk og dermed blev ganske vandtætte. Tøjet udgjorde på denne måde en effektiv beskyttelse, når fangerne arbejdede i det iskolde vand.