|
|
|
Indsigt |
|
|
||
| 1500 Olie til Europas lamper I Europa kunne man bruge spækket fra hvalerne til at brænde i en af datidens lyskilder, olielamperne. Da behovet for olie efterhånden steg, voksede interessen også for hvaljagten ved Grønland. Hvert forår stævnede mængder af europæiske hvalfangerbåde ud i de farlige grønlandske farvande for at få fat i olien. Herved øgedes kontakten mellem eskimoerne og europæerne. Og det fik på længere sigt indvirkning på deres måde at leve livet. Europæerne ønskede at købe eskimoernes skind, og eskimoerne ville gerne købe hvalfangernes "affaldsprodukter", nemlig kødet fra de store hvaler. Nye produkter af jern, bomuldstøj, skydevåben, tobak og spiritus dukkede lokkende op. Det blev måske lidt lettere at være eskimo. Med skydevåben blev det nemmere at nedlægge hvaler og sæler, men også lettere at høste mere, end bestandene kunne tåle. Spiritussen kom også til - endnu dog kun om sommeren. Gradvist førte den moderne tids fristelser eskimoerne så langt bort fra det oprindelige liv, at det gamle socialsystem ikke længere fungerede. Tidligere drejede det sig om at skaffe mad, tøj og bolig til sin familie - så kunne man ikke blive mere velhavende. Et overskud gik til fællesskabet eller dem, der havde for lidt. Men når man først kunne anskaffe sig andre ting ved handel, blev der ikke længere noget til overs til de mindre heldige. Med hvalfangernes kontakt begyndte også en folkeblanding. Hvalfangerne havde været på havet i mange måneder. Festerne i land og kontakten med de eskimoiske piger kunne det følgende forår aflæses på antallet af lyshårede børn på bopladserne.  |
  |