Indsigt
Slædepatruljen Sirius
1. November begynder efterårsrejsen


1. november begynder efterårsrejsen: Patruljering i Nordøstgrønland
Slædeholdene skal på efterårsrejsen patruljere i området mellem Mestersvig, 72° n.b., og Danmarkshavn, 77°  n.b.

Hvert slædehold består af 2 mand, en gammel Sirius-mand med 1 års erfaring og en ny. Hertil kommer 11 ivrige, bomstærke hunde, der kan trække slæden tusindvis af kilometer. De første dage køres der ikke så længe ad gangen, måske i alt kun 5 timer med en kort pause hver time. Husk på, at slæden med oppakning vejer omkring 500 kg. Herefter sættes arbejdsdagen op til normalt 6 - 7 timer, alt efter sneens beskaffenhed. Det giver en gennemsnitlig dagsmarch på omkring 30 km. Normalt ikke mere, for hunde og mænd skal helst gemme reservekræfter til at klare snestorme, der kræver megen energi at arbejde i.

Der ligger nu et konstant mørke over landskabet. Fra november til februar kommer solen slet ikke op over horisonten, men alligevel er det ikke altid helt mørkt. Selv om solen er skjult under horisonten, reflekteres der lys på himlen, så det hvide landskab lyser op. Er månen og stjernerne fremme, vil deres lys gøre det muligt at orientere sig i terrænet, se fjeldene og fjordene med øer og skær. Men kommer der ikke lys på grund af dårligt vejr, må mandskabet finde frem ved hjælp af kompas og kort.

På rejserne skal patruljerne være parate til at klare de meget voldsomme snestome, der gør det ganske umuligt at opholde sig udendørs. Alt bliver hvidt, og man kan ingenting se. Nu skal teltet slås op - og det er et uhyre fysisk krævende arbejde i en storm, hvor selv store ting let blæser væk. Den ene Sirius-mand lægger sig på teltet, medens den anden slår pløkker i. Derpå holdes der på kanten, medens stængerne sættes i. Når det er klaret, skal hundene fodres, hvorpå mændene kan gå indenfor, tænde for primusserne og nyde varmen.

Inde i læ af teltet, der er fremstillet af sejldug, er der to tykke liggeunderlag, 2 specialfremstillede soveposer, der hver vejer 18 kg, 2 primusser, radioudstyr samt bestik og mad. Det hårde fysiske slid og kulden medfører, at kroppen kræver store mængder kalorier tilført. Normalt behøver en voksen person omkring 2500 kalorier om dagen, men heroppe indtages gerne op til 9000 kalorier. Dem får man ved hjælp af frysetørret mad, tørret frugt, leverpostej, salami, ost, smør på dåse, pulvermælk, havregryn og chokolade.

En snestorm kan godt vare et par dage eller mere. Mandskabet forlader da kun teltet for at gå på "toilettet" udendørs samt tilse og fodre hundene, der opholder sig i det fri. I den tid primusserne er tændt, har mændene varme i teltet og ligger oven på soveposerne. Men når de er slukket, må de to krybe ned i dem, fordi der bliver lige så koldt indenfor som udenfor.

Det kræver omtanke at overleve. På ekspeditioner skal der ikke tages chancer. Specielt skal mandskaberne være opmærksomme på tegn på forfrysninger, som næsten ingen undgår. Ubeskyttede dele af kroppen er udsat, men så længe det blot gør ondt, er der ingen fare. Hvis man derimod skulle komme i den situation, at man ikke længere kan mærke fod eller ben, er der virkelig fare på færde.

En stor del af slæderejserne vil for mandskabet blive til rutine. Det rejser gennem et snedækket landskab med hundene halsende foran. Store oplevelser er der selvfølgelig, når patruljen møder ulve, moskusokser og isbjørne. Da patruljen befinder sig i Nationalparken, skydes dyrene ikke, men skræmmes i givet fald væk med lysraketter.

Hen imod jul slutter patruljeringen, og patruljen stævner mod Daneborg, 74° n.b. Hvis ikke alle patruljer er nået frem til den 24. december, udsættes juleaften, som fejres i stor stil. En helikopter dropper post, gaver, julegodter og juletræ.

Også nytårsaften fejres. Champagnen åbnes, og over radioen sendes nytårshilsener til besætningerne i Danmarkshavn, Mestersvig og Station Nord.