|
Læs om Sirius:
Slædepatruljen
Sirius • Søger du optagelse i Slædepatruljen
Sirius ? • Slæderejserne skal forberedes • 1. november begynder efterårsrejsen.. • Marts starter den lange forårsrejse
Slædepatruljen
Sirius
Under 2. verdenskrig oprettede den danske landsfoged på Grønland, Eske Brun, Grønlandske Slædepatrulje,
der skulle patruljere i området nord for Scoresbysund. Slædepatruljen blev til en militærpatrulje,
som under krigen flere gange overraskede tyskere på Grønland. Efter verdenskrigen, hvor Danmark igen
fik normal forbindelse til Grønland, dannede den danske stat en militær enhed, som efterfølgende
fik navnet Slædepatruljen Sirius.
Patruljen nærmer sig nu sin 50-års fødselsdag. I alle
årene har den - fordelt på 6 slædepatruljer - haft som opgave at
patruljere fra isen langs kysten og overvåge landet fra Scoresbysund til
Pearyland. Her skal den hævde Danmarks ret til Østgrønland. Patruljen er
politimyndigheden, som skal sørge for, at grønlandske fangere og
ekspeditioner, der kommer ind i verdens største fredede område,
Nationalparken, overholder de betemmelser, der gælder for området, som er
enormt stort: ca. 2000 km i luftlinie, i kystlinie omkring 16500 km.
Arealet, som slædepatruljen har politimyndighed over, udgør hele 160000
km²
, hvilket svarer
til omkring 3 1/2 gange Danmarks areal. Det burde kunne tage pusten fra selv den mest hårdføre hund,
men ikke den grønlandske.

|