Indsigt
Slædepatruljen Sirius
Slæderejserne skal forberedes


Slæderejserne skal forberedes
De seks udvalgte skal oppe i Grønland sammen med "gamle" mænd forberede og træne, inden efterårsrejsen begynder. Transportmidlet er hundeslæden, som holdene selv bygger. På den måde sikrer man sig, at patruljemedlemmerne - i hold på to - vil være i stand til at foretage reparationer, når/hvis slæden går i stykker. Den fremstilles sådan, at alle dens dele er surret sammen af nylonreb. Herved opnås, at slæden bliver så "elastisk", at den kan bevæge sig over ujævnt terræn uden at blive slidt i stykker. Og ikke mindre nyttigt er det, at den simple konstruktion, hvori der ikke er brugt søm og skruer, kan repareres med kniven som eneste værktøj.

Hele sommeren forberedes efterårsrejsen. Bl.a. bringes forsyninger ud til depoterne, der skal rumme mad til mandskab og hunde, reservedele til slæderne og mange andre ting. Klargøringen er vigtig, for er ikke alt i orden, er livet på spil for de to patruljemedlemmer og hundene.