Indsigt At køre hundeslæde Hundeslæden

Hundeslæden. På Grønland er hundeslæden et udbredt transportmiddel. Her kører man hundeslæde på sneen (på land) eller om vinteren på isen (på havet). De steder, hvor vinteren er lang, kan man næsten køre hundeslæde hele året. Andre steder i verden bygger man veje og lader sig transportere af biler, men det er ikke muligt på Grønland. Her må man sætte hundeslæden på sneen, spænde hundene for og køre af sted. Det er en let og hurtig måde at komme frem, fordi de robuste hunde kan løbe længe og hurtigt. Med hundeslæden som transportmiddel kan man således køre næsten alle steder og komme vidt omkring. Slædehunden ligner en ulv, og man regner da også med, at de gamle grønlændere i en fjern fortid fangede ulve og tæmmede dem for at bruge dem som hjælpedyr. Slædehundene er ikke kæledyr, men arbejdsdyr, der skal udføre trækarbejdet foran slæderne. De skal altid opholde sig udenfor - også om vinteren. Hundene må ikke forvænnes med varme, idet de så ikke vil være i stand til at overleve, når de igen kommer ud i kulden. Når det er koldest, snestorme raser, og temperaturen går ned til minus 40 grader, lægger slædehundene sig bare ned, krummer sig sammen og lader sig dække til af sne, så de kommer til at ligge i en snehule. Den grønlandske slædehund har en meget tyk pels, som beskytter den i den lille, varme snehule, hvor den ligger og sover. Den fryser slet ikke! Til gengæld kan den have det svært om sommeren, når bare temperaturen lister sig op på 10 - 15 plusgrader. Slædehundene befinder sig bedst under kuldegrader. Som eksempel på slædehundenes værdi kan nævnes Knud Rasmussens ekspeditioner på hundeslæde. Knud Rasmussen levede sine drengeår på Grønland og lærte at køre hundeslæde. Hans længste ekspedition gik fra Grønland til Stillehavet ved Alaska - en tur på 4000 km i hundeslæde. Grønlænderne har i måske mere end 1000 år bygget hundeslæder. Da der ikke vokser træer på Grønland, brugte de gamle grønlændere drivtømmer, dvs. træ, der kommer drivende over havet. Næsten uden værktøj, uden søm og skruer, bandt grønlænderne ved brug af skindstrimler træ sammen til slæder. De forstod at bygge solide slæder, der var gode at køre på, også over ujævnt terræn. Mange grønlandske børn opdrages til at blive fangere. For mange grønlandske børn er det en naturlig del af tilværelsen, hvorfor mange af dem også har egne skydevåben. Brugen af fangstredskaber skal jo helst indlæres i en ung alder. Til fangertilværelsen hører ganske naturligt hundeslæden, som bruges, når havet fryser til og umuliggør sejlads. For fangeren er hundeslæden i den situation et helt nødvendigt transportmiddel.