| Gipsfigurer |
Materialet egner sig godt til luftige, lette,
spinkle rumlige billeder. F.eks. skiløber, hunde, slæder, flyvende fugle, fly, jagtscene, kajak, isbjerge,
fjelde m.m.
Oplæg
Undgå udtryk, der bygger på forestillinger, hvis det er muligt. Find konkrete materialer, modeller,
fotos o.l. Det kan være en fordel at dramatisere begivenheden/situationen/følelsen og fastfryse nogle
scener, der kan være udgangspunkter for modelleret tegning.
Man kan også indlede med at modellere hinanden - stille hinanden op i fastfrosne stillinger, og derefter
udføre en modelleret tegning af opstillingen. |
Et par eksempler
En gruppe mennesker står bøjet over en sæl, hvordan ser en krop ud der er bøjet? Overkroppens,
hovedets og armenes placering osv.
En fanger kommer glidende i sin kajak, klar til at kaste harpunen, også her overkroppens, hovedets og armenes
placering osv.
Og hvordan ser en person ud, der kommer fræsende på snescooter med 60 km hen over et ujævnt snelandskab?
De modellerede tegninger bruges som udgangspunkt for skulpturfremstillingen. |
Materiale
Avispapir, evt. hønsenet, ståltråd (tynd), gipsgaze, træstumper, søm, maling (evt.
stof, pels, snor m.m. til tøj og hår).
Værktøj
Saks, tang, hammer, sav, krus/bøtte/spand, pensler. |
Fremgangsmåde
Avispapir krølles sammen og omvikles med tynd ståltråd . Man skal selvfølgelig tilstræbe
allerede her i papirformen at komme så tæt på den endelige skulptur som muligt. |
|
| Hvis tråden vikles meget stramt, kan
papiret bukkes i form som knæ, albue osv. |
|
Når grundfiguren er på plads,
avispapiret er viklet på i passende tykkelse: tynd AIDS patient - buttet barn - mager slædehund - kan
det første lag gazegips lægges på figuren.
Gazegipsen er lettest at arbejde med, hvis den er klippet i små strimler (ca. 5 x 10cm). |
|
Dyp strimlen i en spand med vand, lad vandet
dryppe af, læg gazestrimlen på din figur.
Der skal lægges mindst 2 lag gipsgaze uden på papiret.
Du kan bruge hønsenet, eller almindelig ståltråd som skellet, hvis fuglen, sommerfuglen eller
manden skal have vinger eller høj hat med skygge. |
Når figurens nye grundform i gips er
fundet, som her på billedet. Kan man begynde at arbejde med detaljerne.
Skal personen være nøgen, så er det former og kurver, der skal arbejdes med.
Skal personen være påklædt - hvad er det for en påklædning. Er han/hun SAS pilot,
fanger, scooterfører eller hjemme i fælleshuset. |
|
| Hvis personen skal kunne flyve som Odin med
vinger eller Batman med blafrende flagermuslignende kostume efter sig, kan man udnytte gipsgazens styrke: Spænd
figuren fast i en skruestik, således at hovedet hælder lidt nedad, hæft gipsstrimler på
figurens skuldrer og lad dem hænge lodret ned (de kan ikke andet). 20 min efter, når gipsen er hærdet,
kan figuren igen vendes med hovedet opad. Vingerne og det flagermuslignende kostume blafrer nu i luften. |
| Sæt figuren fast på et stykke
træ. Træet kan bruges som sokkel, men er først og fremmest beregnet til at give stabilitet.
Brug søm eller kramper, slå dem ned igennem figuren (gips og det omviklede avispapir). Mærker,
søm og kramper dækkes med gips når fodens endelige form (bare tæer, sko, kamikker e.l.)
skal formes. |
|
Her findes eksempler på færdige
gipsskulpturer
3. klasse
http://www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/hjemly.htm
5. klasse
http://www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/skrbelev.htm
8. til 10. klasse
http://www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/sdrnr.htm |
 |
  |