Vejledning Indhold Pædagogisk opbygning og ide

Pædagogisk opbygning og ide Pædagogisk opbygning og ide Oplevelse Indsigt Metode/teknik Produkt Elevernes forudsætninger Starten på Den Digitale Slæderejse Eleverne kommer på banen Dage med Den digitale Slæderejse Lærernes arbejde Fælles afslutning og evaluering af emnet Pædagogisk opbygning og ide Den Digitale Slæderejse er et undervisningsmateriale, der er opbygget efter andre principper end normale undervisningsmaterialer. Det er udformet, så det giver eleverne mulighed for, at de kan arbejde på mange meget forskellige måder med materialet. Der er ingen begyndelse og ingen slutning i materialet. Materialet er opbygget, så der er muligheder for faglige forholdsvis styrede forløb, der er også muligheder for åbne storylineforløb, og endvidere kan materialet bruges i tværfaglige projektforløb. Mulighederne kan kobles, krydses og sammensættes, så de passer til den enkelte klasse og til lærernes temperament, pædagogiske sindelag - og mod! Den Digitale Slæderejse giver således muligheder for forskellige rejser i Grønland. Man kan vælge en bestemt destination, blive der og udforske den. Man kan tage på en guided rundtur. Man kan følge et rejseselskab, men vælge sine egne ture undervejs. Og endelig kan man vove sig ud i den kolde, vovede og uforudsigelige ekspedition. Mulighederne er på nettet i Den Digitale Slæderejse. I vores arbejde og overvejelser i udviklingen af materialet har vi kaldt denne nye pædagogiske udfordring for Ståluldspædagogik. Associationen fik vi fra de uldtotter, som er sammensat af tynde tråde i et virvar. Ståluldspædagogik er vilde udfordringer, der skal "tæmmes". Ståluldspædagogik uden didaktisk tænkning vil tage form som en omgang "laissez-faire"-pædagogik, hvor eleverne vil kunne lære meget, opleve meget, prøve meget, tænke meget og fremstille meget - og det kan jo være godt nok. Men hermed mister lærerne - og eleverne - overblikket over læreprocesserne, og det vil blive mere tilfældigt, hvordan lærerne rådgiver sine elever og planlægger de kommende lærepocesser. Udfordringen bliver at tæmme ståluldspædagogikken, så den bliver spændende og udfordrende for eleverne, og så den indeholder de nødvendige refleksioner over læringen hos både elever og lærere. Ståluldspædagogik sprænger på mange områder den gængse opfattelse af pædagogisk virksomhed. En gang for længe siden opfattedes lærerens job som at fastlægge et mål og finde egnede metoder og indhold til at nå målet -undervisning blev opfattet som en lineær proces. Pædagogikken er siden blevet udviklet, og intelligensforskningen har indhøstet ny viden om langt flere intelligenser. En ny pædagogik må bygge på, at vi har 6 intelligenser, og at vi ved, at det er den, der arbejder, der lærer. Den Digitale Slæderejse er et virvar af muligheder og tilbud til eleverne, hvor de kan lære på den for dem bedste måde, og det er eleverne, der arbejder og definerer deres opgaver - i samråd med lærerne. Den Digitale Slæderejse giver muligheder for mange meget forskellige læringsprocesser. Materialet er modulopbygget, hvor modulerne består af nogle indbyrdes uafhængige kategorier: - oplevelse - indsigt - metode/teknik - produkt Disse 4 moduler er vigtige at forstå for at kunne bruge materialet. Oplevelse Giver eleverne forskellige oplevelser inden for temaet. Her er historier, myter, sagn, skrøner, fiktive rejsebeskrivelser, lyd- og billedmontager, kunstbilleder m.m. Her kan de læse om den grønlandske historie i den fiktive avis: Harpunen. - skal være med til give nye og andre synsvinkler på elevernes opfattelse af emnet - skal udfordre elevernes fantasi og være med til at skabe ny erfaring og viden og give lyst til at udforske nye emner - kan danne udgangspunkt for samtaler mellem eleverne - fx med henblik på at afdække, hvad eleverne synes, der er interessant ved temaet. - kan bruges i en proces, hvor elevernes forudgående viden, erfaringer og holdninger til temaet kan komme til udtryk, fx ved en brainstorm, mindmap- eller ideudviklingsproces Indsigt Indeholder en række faktuelle informationer om temaet. Her kan eleverne få uddybet spørgsmål og problemstillinger, de støder på undervejs i arbejdet - er bearbejdet leksikalsk viden om emnet - vil give eleverne faktuelle oplysninger - kan danne udganspunkt for en research, hvor eleverne orienterer sig i fakta om temaet og derefter vælger fokus/synsvinkel for det kommende arbejde Metode/teknik Indeholder en række anvisninger - metoder, fremgangsmåder og teknikker - til, hvordan elevernes indsamlede stof kan bearbejdes. Produkt Indeholder forslag til hvilke udtryksformer eller produkter eleverne vil fremstille eller afslutte emnet med Vover man sig ud på den vilde ekspedition, ved hverken elever eller lærere, hvor de ender, eller hvad de kommer ud for undervejs. De bevæger sig i et kaos, som de ordner undervejs samtidig med, at de lærer, oplever, prøver, eksperimenterer og fordyber sig - eller hvad de nu har behov og brug for undervejs i deres læreproces. De agerer som en form for kaospiloter, og det bliver de naturligvis ikke med det samme. Ståluldspædagogik skal prøves og evalueres, og efterhånden vil både elever og lærere blive ståluldsmestre. En af mulighederne i materialet er, at eleverne selv definerer en form for projekt, men der er indbygget muligheder for at skifte spor undervejs, når der opstår andre muligheder, eller når de har behov for et "kursus", eller når en nyerhvervet erkendelse skal afprøves eller jagtes videre, eller når de via nye kundskaber omdefinerer deres projekt. Vi anbefaler at bruge Skolemedi@'s edb-program Logbog sammen med Den Digitale Slæderejse. Materialet kan sagtens bruges uden logbogen, men den er en god hjælp, når læreprocesserne skal struktureres, planlægges og evalueres. En logbog i form af et mappe eller et kladdehæfte kan være en anden udvej. En eller anden form for logbog er et nødvendigt arbejdsredskab under Den Digitale Slæderejse. Elevernes forudsætninger Den Digitale Slæderejse kræver nogle forudsætninger hos eleverne, inden de kan sluses ind i det slaraffenland, som slæderejsen kan tilbyde. Eleverne skal have gjort sig erfaringer med: at arbejde selvstændigt og målrettet at vælge at deltage i undervisningens planlægning at målformulere for egen og klassens læring at arbejde i en gruppe at evaluere at forholde sig til sin egen og klassens undervisning at have ansvarsfølelse over for eget/gruppens/klassens arbejde at kunne arbejde i tværfaglige forløb at opstille og konkretisere arbejdsområder/spørgsmål på baggrund af en nysgerrighed og undren at kunne skabe praktisk/musiske udtryksformer De skal være fortrolige med begreber som multitasking, udklipsholder, gemme- og hentekommandoer. Have kendskab til nogle få almindelige filnavne som f.eks. wps. .doc. .wav, .mid, .bmp, .jpg og .avi samt lidt kendskab til tekst-, billed-, DTP-, male- og editeringsprogrammer. Starten på Den Digitale Slæderejse Forløbet startes samlet med den gruppe børn, der skal arbejde. Det er lærernes beslutning, hvor omfattende den fælles start - eller den fælles basisperiode skal være. Startfasens længde og omfang vil afhænge meget af, hvordan man har tænkt sig at bruge materialet. Et mere snævert fagligt forløb vil have en ganske anden introduktionsfase end et tværfagligt projektarbejde. Det er vigtigt, at den fælles periode indeholder en introduktion til emnet og materialet - en form for præsentation. Begynd evt. med at præsentere materialet for eleverne og luft mulighederne for læring. Materialets menupunkter: oplevelse, indsigt, metode/teknik og produkt skal stå lysende klart for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne i denne fase oplever mangfoldigheden både i indholdet og i mulighederne, så de kan motiveres til den disciplinering af deres arbejde, der er nødvendig både for dem selv og for lærerne. Efter denne optakt - præsentation, som både skal indeholde indholdsmæssige anslag og introduktion til materialet, er det nødvendigt, at lærerne præsenterer eleverne for nogle fælles mål for forløbet for hele gruppen. Inspiration til udvælgelse og formulering af målene kan hentes fra kvalitetsudviklingsprojektet, Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder og læseplanerne. Disse mål kan have karakter af følgende: Alle elever skal opnå viden om Nordgrønlands natur og dyreliv Alle elever skal kende til mindst en fortælling, hvor ekspeditioner er temaet Alle elever skal have indsigt i Nordgrønlands kultur og historie Alle elever skal….. Disse mål præsenteres for eleverne, og de begrundes. Eleverne skriver målene ind i deres logbog, så de kan vende tilbage til dem hele tiden. De er en form for ledetråd eller rød tråd under Den digitale Slæderejse. Vejen er ikke lagt med målene, for der er mange veje, der kan føre til at nå målene, men de kan opfattes som ledestjerner, så eleverne ikke flakker rundt uden mål og med. Eleverne kommer på banen Efter denne første startfase skal eleverne mere på banen. De skal have lov til at bruge en stund på at surfe, rende rundt i materialet, se, fornemme og opdage mulighederne. På et tidspunkt, når de har fornemmet eldoradoet, skal de starte deres læringsforløb. Inden skal de nok repetere de fælles mål. Det er op til lærerne at definere, hvordan elevernes mål og læringsforløb skal formuleres. Det er yderst vigtigt, at disse krav tilpasses den enkelte elevgruppe. Her kan ikke fastlægges fælles standarder, men nedenstående er et eksempel på krav til forløb og mål. De skal tvinge eleverne til nogle væsentlige overvejelser, som er vigtige. Jeres projekt skal indeholde svar på følgende: 1. Hvilket område er I specielt interesseret i? 2. Hvorfor er I interesseret i dette? 3. Hvilke værktøjer kunne I tænke jer at bruge? 4. Hvad vil I fremstille? 5. Er der specielle forhold, I ønsker at undersøge? Jeres mål skal formuleres, så I kommer ind på følgende: a. Hvad I vil vide noget om, fx ekspeditioner. Prøv at stil nogle spørgsmål op, som I vil undersøge, fx Hvorfor tog man på ekspeditioner? Hvad drev deltagerne? Hvad opnåede de? b. Hvilke tekster vil I bruge? c. Hvad I vil lære, fx lære at fremstille en power point- præsentation. d. Hvad I vil øve jer på, når I arbejder: fx lytte til hinanden, skrive, samarbejde, lade være med at skælde ud på hinanden Elevernes projekt- og målbeskrivelser skrives ind i logbogen. Dage med Den digitale Slæderejse Eleverne skal lære, at hver dag startes med at arbejde med deres logbog og repetere mål, forløbsbeskrivelse og referat/evaluering fra dagen før. Der laves en arbejdsplan for dagens arbejde. Eleverne skal vænnes til, at dagene skal have struktur, og de skal lære at lave grovplaner for dagens arbejde. Disse planer præsenteres for læreren. Man kan lave en disposition for dagens arbejdsplan. Eleverne kan få forskellige dispositioner - tilpasset deres skriftlige formåen og strukturelle kompetencer. En disposition kan se således ud 1. Hvilke af dine mål arbejder du/I på at nå i dag? 2. Hvad skal du/I lave/arbejde med? 3. Hvad skal I gøre sammen? 4. Hvad skal I gøre hver for sig? 5. Skitser rækkefølgen af dine aktiviteter. Eleverne arbejder med vidt forskellige aktiviteter. Nogle elever arbejder på nettet og er ved at afsøge web-adresser for egnede informationer. Andre er ved at lære at bruge et videokamera, mens andre igen arbejder i skolens pædagogiske servicecenter med fremstilling af billedreportager. Eleverne skal vænnes til, at ingen forlader klasselokalet uden at informere læreren. Denne information kan have karakter af en skriftlig meddelelse på en "orienteringstavle - fra elever til lærer og fra lærer til elever", eller det kan være en mundtlig aftale. Mens eleverne arbejder, kan projektet skifte retning, og det kan blive nødvendigt at omdefinere projektet, men det er vigtigt og nødvendigt for ståluldspædagogikkens disciplinering, at eleverne lærer, at ændres der i projektbeskrivelsen, aftales det med lærerne. Eleverne skal lære at bruge hinanden i deres læreprocesser. En kammerat, der kan bruge et digitalkamera er en lige så god konsulent/vejleder som en lærer. Og vi bliver alle klogere af at lære fra os, så det er vigtigt, at lærerne bruger tid på at præcisere elevernes forpligtigelse overfor hinanden. Et godt arbejdsmiljø implicerer hjælpsomme kollegaer, også når det er skolens læringsmiljøer. Her er eleverne hinandens kollegaer. Lærernes arbejde Lærerne vil ofte føle sig som blæksprutter, der mangler arme - og hoveder, og for at lærerne ikke oplever, at de drukner i elevhenvendelser, hvor eleverne nærmest kommer op at toppes for at få lærernes opmærksomhed, må forarbejdet have haft megen opmærksomhed og mange læringstimer. Med forarbejdet menes de forudsætninger, som er skitseret på side xx. Kan eleverne ikke magte disse forhold, mislykkes ståluldspædagogikken, og lærerne vil opleve læringsituationerne som håbløse, børnene som uansvarlige, uselvstændige og egoistiske, og de føle sig som mislykkede lærere, der ikke har styr på noget som helst. Lærerne må arbejde bevidst på at udvikle de nødvendige elevforudsætninger - og huske på, at de kommer ikke dalende ned over elevernes hoveder, fordi de kommer i 5. eller 6.klasse. De kræver nøje overvejede og veltilrettelagte pædagogiske læringssituationer og evalueringsseancer. Har eleverne de nødvendige forudsætninger, vil lærerne opleve deres rolle i ståluldspædagogikken som en vejleder og sparringspartner i elevernes læringssituationer. Men det er vigtigt, at lærerne er sig deres ansvar bevidst. Det er altid lærerne, der har ansvaret for læringsforløbene og læringssituationerne. Eleverne kan blive medansvarlige, men de er aldrig alene-ansvarlige for deres læring. Lærerne bliver derfor ikke reduceret til konsulenter. Lærerens rolle har nok mere karakter af træner, coacher, vejleder - og måske kan læreren i forhold til de bedste og mest modne elever agere som en form for spilfordeler. Lærerne må definere deres roller i forhold til de forskellige elevers kompetencer og kvalifikationer. Kører eleverne af sporet, falder deres projekt sammen, eller farer de vild i den grønlandske natur, er det lærernes ansvar at få dem i gang igen. Lærerne må vejlede, rådgive, spørge, fortælle, foreslå, argumentere - og sommetider kan det blive nødvendigt at diktere. Når slæderejsen "kører", vil lærerne opleve, at de får tid og mulighed for længere faglige drøftelser med enkelt elever eller grupper af elever. Fordybelsen bliver ikke kun et gode for eleverne, også lærere og elever vil i fællesskab opleve det sus, det giver, når fordybelse og refleksion bemægtiger sig læreprocesserne. Den overfladiskhed, som Den Digitale Slæderejse kan frygtes at blive misbrugt til, kan blive overhalet indenom af fordybelse, tænkning og teoretisering, når eleverne virkelig oplever mulighederne. Fordybelse og tænkning skaber betingelserne for en kvalitativ god læring fjernt fra udenadslære og terperi. Børn vil gerne lære, børn vil gerne blive mestre i deres egen verden - og de har mulighederne i Den Digitale Slæderejse. For at fastholde læringssituationer må lærerne hver dag skrive en form for dagbog. Omfanget og indholdet af dette dagbogsskriveri er op til den enkelte lærer, og det vil variere meget fra lærer til lærer, hvordan disse dagbøger vil fremstå. Følgende forhold vil være relevante at gøre sig notater om hver dag: 1. Hvilke elever havde jeg bl.a. drøftelser med i dag? Om hvad? Hvilken form for vejledning gav jeg? Hvordan modtog de min vejledning? Hvordan "har deres projekt det"? 2. Særlige iagttagelser om enkelte elever. 3. Klassen som helhed - arbejdsmiljøet - støj, arbejdsmoral.... 4. Fælles afslutning - specielle forhold, enkelte elever 5. Elever, forhold, som jeg skal være opmærksom på de næste dage. Lærerteamet kan bruge dagbøgerne på deres teammøder. De er væsentlige billeder/fastholdelser af læringssituationerne, som skal anvendes både i planlægnings-og evalueringsøjemed. Fælles afslutning og evaluering af emnet Dage med Den Digitale Slæderejse kan få karakter af en individualiseret form for undervisning. Det er vigtigt og i tråd med dansk folkeskoletradition at fastholde fællesskabets ånd og kultur. Eleverne arbejder med samme overordnede emne, og de kan bidrage til hinandens læringsprocesser, når og hvis de har kendskab til hinandens projekter. Ståluldsdagene skal derfor have fælles afrundingssituationer. Disse afslutninger skal ikke nødvendigvis have samme omfang og samme struktur hver dag. Nogle dage, hvor der har været et behageligt miljø i klassen, kan man rose eleverne, fremhæve gode situationer og bede nogle elever fortælle om deres arbejde denne dag. Andre dage kan man gå mere i dybden med en fælles evaluering af dagen. Nedenstående spørgsmål kan være relevante: 1. Hvordan har I oplevet det at være i lokalet i disse timer? Har der været stille? Har der været meget støj? 2. Hvordan er der blevet arbejdet? Har der været koncentration? Har nogle været ukoncentrerede? Har nogle forstyrret? 3. Har I fået den hjælp og vejledning, I havde brug for? 4. Har nogle af jer set nogle andre arbejde med noget spændende, som I vil spørge til? 5. Eventuelle efterlysninger eller forespørgsler? Man kan også bede nogle elever om at have forberedt en kort genfortælling af deres arbejde indtil nu. Eleverne skal vænnes til at skrive korte referater af deres arbejde i logbogen - for nogle kan det være en god ide med stikord. Det er ikke de lange afhandlinger, der skal fylde deres dage, men en fastholdelse af deres arbejdsdage, deres projekter, så lærerne kan følge dem og forældrene kan få information. Måske kunne sådanne referater være lektier?