Temaer

Hvis du deltager i ekspeditionen, har du mange emner at vælge imellem:























































Grønland - verdens største ø
Et ispanser på op til 3,5 km tykkelse dækker det meste af øen. Fra nord til syd er der 2670 km. Det er samme afstand som fra Skagen til Nordafrika. Så stor er Grønland, at der sagtens kan blive plads til Danmark, Polen, Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal og Italien. Kun ca. 1/6 af Grønland er isfrit. Alligevel fylder disse isfrie områder langs kysten tilsammen lige så meget som Tyskland. Et kæmpestort land, og dog bor der i Grønland ikke flere end i Randers. Så vil du have ro og fred, kan der godt blive plads til dig også.

Dyre- og plantelivet
Du får mulighed for at se og arbejde med mange dyr, fx polarræven, isbjørnen, rensdyret og moskusoksen. I luften kan du blandt 100 fuglearter se edderfugle, ryper og havørne. I havet er der et rigt liv. Her fanges torsk, laks og hellefisk. Heldigvis er alle dyr i Grønland beskyttet af fredningsbestemmelser, nogle er totalfredede - det giver håb for fremtiden.
Man kan ikke dyrke korn, og skovvækst er heller ikke mulig, fordi der ikke på noget sted i Grønland er en gennemsnitstemperatur over +10 grader.

Klima
Hele Grønland har polarklima. Da landet er så enormt, er der stor forskel på klimaet i nord og syd, vest og øst. Sydvestkysten er isfri hele året. Langs østkysten løber en sydgående kold havstrøm. Den medfører store mængder af isbjerge, der gør det vanskeligt at sejle i farvandet. Ved Qaanaaq (Thule), hvor koldeste måneds gennemsnitstemperatur er -23 grader, har man målt temperaturer helt ned til -57 grader. Så her er der brug for tøj lag på lag, hvis farlige forfrysninger skal undgås.

Historier og fortællinger
En mængde sagn, myter, skrøner og rejsebeskrivelser af Knud Rasmussen vil fortælle om inuitternes forhold til verdenen, om natur, livet og døden. Og gamle ekspeditionsdeltageres møde med den barske natur, døden og dagliglivet på ekspeditionen.

Gletsjer
bevæger sig med forskellig hastighed ud til havet, former undervejs landskaber, brækker af og sender store isfjelde ud i havene.

Indlandsisen sladrer om fortiden
Bor 3 km ned i indlandsisen, som er verdens største frostboks, og få viden om menneskers virke og naturens aktiviteter fra i dag og ca. 250.000 år tilbage.

Isbjerge
dannes, når en gletsjer kælver. Fra bl.a. beretningen om „Titanic“ kender vi deres farlighed. Fra billeder aner vi deres skønhed. Men deres størrelse skjuler sig for det blotte øje. Se dem „sejle“ afsted, ledet af vind og vand.

Og så er natten lang, dagen ligeså
Størstedelen af Grønland ligger nord for polarkredsen.
Om vinteren er polarnatten ved Diskobugten omkring 6 uger, og ved Thule ser man ikke solen i hele 4 måneder.
Til gengæld tages der revanche om sommeren.
Da er sommerdagen lige så lang som vinternatten.

Kajartutdlarqingnerorusugkaluaqaunga
betyder, “ jeg vil egentlig meget gerne være dygtigere til at ro i kajak”. For os er sproget meget, meget svært at lære. En vanskelighed for os er bl.a., at man danner nye forbindelser ved at kæde ord sammen.

Ak! – den tupilak har mistet sin kraft.
I dag kan tupilakker købes i form af små figurer.
De er populære souvenirs fremstillet af hvalrostand eller træ. I gamle dage skar man tupilakker af menneske- eller dyreknogler. Man troede, at tupilakker var hjælpeånder, som man sendte ud for at dræbe sine fjender – ikke uden risiko, for de kunne vende tilbage til afsenderen og gøre ham ondt.

Trommedans
I gamle dage brugte medicinmanden skindtrommen til at mane ånder frem. Troen på åndemaning eksisterer ikke længere. Alligevel kan man i dag være heldig at overvære en “forestilling”, som kan give tilhøreren et lille billede af Grønland, som det var engang.

Inuitterne
Inuitterne har en meget udviklet jægerkultur. På jagt med harpun fra kajak. Om vinteren på hundeslæde - om sommeren på fangstrejser med konebåd. Se hvordan der fanges til føde, til beklædning og til materialer til redskaber. Fangstdyrene er blandt mange andre: Sæler, narhvaler, hvalros, fugle og fisk.

Grønland - “et reklamenavn”
Da Erik den Røde i 982 nåede til Grønland, ønskede han at tiltrække flere kolonister. Han gav landet det lokkende navn i håbet om, at nye folk sammen med ham ville befolke landet.

Inuit
betyder på grønlandsk mennesker. Vi kalder også disse nordligst boende folk eskimoer.

Spæklampen
Inuitterne har haft en enestående evne til at udnytte de sparsomme muligheder, naturen har at byde på.

Sælen
Sælen kan fanges hele året. For inuitterne overlevelse har sælen haft den største betydning. Den gav kød, spæk til opvarmning og skind til klæder, telte og kajakker.

Kajakken
Kajakken er inuitternes geniale opfindelse. Den er bygget over et tyndt træskelet, der helt er betrukket med sælskind. I kajakken kan sæler forfølges. Skal fangeren over land eller is, tager han blot den lette båd og bærer den på hovedet. Skulle fangeren blive vælget af bølger, kommer han let på ret køl ved hjælp af sin tobladede åre.

Harpunen
Eskimoernes harpun er et enestående jagtvågen, der netop er udviklet til jagten i Grønland. Du får mulighed for at se, hvorledes harpunen virker. Og spændende er det også at følge afslutningen på jægerens jagt på sælen.